Christine Levin
Der er noget, der mangler selvom, at jeg har fået det godt igen. Når jeg går forbi de store grupper af venner på stranden, som nyder det sidste af folkeskolen, kan jeg mærke det. Det var det, som jeg ikke prøvede dengang. Der var en tid, hvor jeg gerne ville i byen, på stranden og til fest. Jeg havde bare ikke nogle, som jeg kunne tage afsted med. Det var ikke fordi, jeg ikke ville have venner, men der var ikke nogle. Når man først er udelukket, er det svært at komme tilbage i et fællesskab. Jeg har altid selv været god til at møde nye mennesker, men venskaber kommer ikke bare på en dag. Og i en lille by...