Christine Levin
I går var jeg oppe på min gamle skoles legeplads. Da jeg satte mig på gyngen huskede jeg pludselig tilbage på mine første skoleår. Jeg har faktisk nydt årene i skolen dengang, hvor jeg gik i de mindre klasser. Jeg havde mine venner og veninder, dengang havde jeg ingen anelse om, hvad der ville ske senere i mit liv. Dengang havde jeg heller ikke de store tanker om min fremtidige skolegang. Nu kan jeg sidde der på legepladsen og tænke på, hvor jeg startede, og hvor jeg sluttede. Jeg har ikke lyst til at gå op i de bygninger, hvor mit livs helvede startede.. Alligevel var det en rar følelse at sidde på legepladsen der, hvor jeg egentlig havde det...