Jeg huskede alt den ros, som jeg havde fået i sommerferien i forhold til min krop, nu så folk mig på en helt anden måde. Den gang min læge første gang sagde, at jeg havde anoreksi, var jeg virkelig såret. Jeg ville ikke have, at han lagde sådan noget over på mig. Mange siger, at en anoreksi patient gerne vil gøre sig lille og usynlig, det var ikke sådan i mit tilfælde. Jeg ville heller ikke have opmærksomhed, som mange også tror, at man ønsker. Alligevel ville jeg ikke tage på. Jeg vidste, at jeg burde have hjælp, men jeg var flov og jeg hadede alle dem, som der blandede sig i min situation. Jeg ville kun have min egen...

Da jeg så min morfar ligge der på sygehuset, var jeg helt tom inden i. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, og jeg ønskede kun at være hos ham så meget som muligt. Med det fik jeg reddet mig nogle fridage, som jeg ikke var ked af. Mor fik meget at tænke på, hun havde også stadig mig at tage sig af.  Der var ingen andre end hende, som kunne. Far kunne i mine øjne hjælpe mig med skoleproblemerne, men jeg ville ikke have flere til at blande sig i min mad. Jeg syntes i forvejen ikke, at min mor skulle. Det var også blevet en slags pigeting i mine øjne. 20/1 ? 2013 Kære dagbog...

Han skulle på toilettet og ville ikke vække de andre ovenpå, så han var gået ned mod kælderen. Trappen havde været glat, og han havde haft uldsokker på.  Han havde brækket 9 ribben, trykket lunger og hjerte, næsten revet fingeren af, fået glasgår ind i sig og fået blå mærker over det hele. Det var ikke særlig nemt at glemme morfar på sygehuset, det kan man jo ikke på sådan et tidspunkt som dette. Jeg holdte fest og var sammen med gamle venner nytårsaften. Det var rart, at de ville komme. Det er mærkeligt, jeg plejer at holde med Signe, men hun kom jo af gode grunde ikke. Min morfars uheld fyldte meget, efter episoden var han blevet en gammel mand...

Mig og Cecilia havde været veninder i mange år. Der kom en pige imellem os, da vi i de mindre klasser var bedste veninder, men vi fandt sammen igen. Med hende har jeg også nogle af mine bedste minder. Vi gik førhen altid ture, var ved vandet, i parken, på cafe, ude at shoppe og spiste is. Vi hyggede os hjemme ved os begge to og også sammen med andre nogle gange. Vi kedede os aldrig sammen. Vi blev en af hinandens virkelig gode veninder, da vi fandt sammen igen, og hun var en af dem, som stadig ville snakke med mig. Hun var endda også en af Louises bedste veninder. Jeg gik ud fra, at hun var en veninde,...

Mit hår var ikke det lange flotte hår, som jeg havde haft længere. Den dag i dag er det der stadig ikke. Jeg er virkelig ked af, at det ikke  bare kan komme sig igen med det samme. Da jeg ikke spiste faldt det af. Det hang på mit tøj og lå over alt på gulvet. Jeg synes det var pinligt, at jeg fællede så voldsomt, og folk lagde mærke til det. Mit kæmpe hår var væk og jeg mistede stadig mere og mere hår for hver dag. Vi måtte også klippe det til skuldrene før efterårsferien allerede, fordi det var blevet så tjavset. Det var svært at få det til at se nogenlunde ud. 18/12- 2012 Kære dagbog Jeg...