Tænk dig om

Da jeg lavede en spørgerunde, kom der et spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at uddybe.

Er det glemt, det var dig der var mobbeoffer?”

Mobning forbudt

Jeg føler mig ikke som et offer, jeg føler mig stærk og som en voksen kvinde nu. Faktisk føler jeg mig lidt ældre mentalt, efter det jeg har gennemgået. Jeg er et nyt sted i mit liv, hvor jeg føler, mobningen er fortid. Og så alligevel, det er langt fra glemt for andre. Jeg møder tit barnlige sure blikke fra både forældre og børn( nu voksne), men jeg er ligeglad. Det er svært ikke at ligge mærke til det, når man bor i sådan en lille by, men det er ikke noget, der gør mig noget mere. Jeg har de mest fantastiske venner, bekendtskaber og familie som jeg skal tage mig af.

Man kan sige, jeg selv har bedt om, at tiden med mobning bliver husket. Jeg har blogget, været i blade og fortalt min historie. Det er ikke noget, jeg fortryder, sådan er det jo bare. Det er ikke en hemmelighed, at mennesker kan være modbydelige. Jeg har det godt i dag, bedre end jeg kan huske, jeg har haft. Der er en masse at se frem til og glæde sig til. Man kan ikke være venner med alle, det har jeg måtte lære, og det vil jeg heller ikke være. Der er masser af mennesker, og vi er allesammen forskellige. Det ville være kedeligt, hvis det ikke var sådan ikke? Så ville man jo ikke kunne grine af dem, som skaber sig i avisen over naboens  træ eller danse med sin bedste veninde i byen.

Så det er nok det bedste svar, jeg kan give på det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg