Hvis du falder, gør jeg også

Når man vælger at fortælle hudløst om sig selv ved jeg, at der kan komme både positive og negative henvendelser. Alligevel vil jeg fortælle hvordan det er, når man bliver svinet til på grund af sine oplevelser og sin personlighed. Jeg kan tage det, og jeg skal kunne tage det, når jeg blogger. Inderst inde er der bare en del, som altid vil blive berørt.

Det har ikke været nemt for mig, når folk har svinet mine indlæg til på Facebook. Det er fint, når nogle giver sin mening til kende. Det rører  mig heller ikke, når uvidende folk blander sig. Det der kan virke ubehageligt for mig er, når det bliver personligt. Også når nogle nægter, at det jeg fortæller er sandt. Fordi jeg har gennemlevet så mange forskellige ting, der har været så ubehageligt, noget jeg også har fortrængt.

Det er ikke nemt at fortælle om sine inderste mørke sider. Og hvis man så gør det og møder kolde mennesker, der kun vil svine en til, det gør lidt ondt. Kritik er ikke personlig chikane. Det er ikke alle, der kan se forskel på det. Men erfaringer er noget, som man selv får. Og det er kun en selv, der kan mærke, hvad man selv oplever.

Inden man begynder som blogger skal man gøre op med sig selv, at nogle ønsker at se en falde. Så skal man bare huske på, at der er nogle, som tror på en, og som støtter en. Og den dag hvor nogle skriver “Hvis du falder, så gør jeg også”, den dag ved man, at man ikke har gjort det forkerte.