Pigernes kolde skuldre

12/2 -2013

Kære dagbog

Anna er kommet tilbage på vores skole, men hun skal desværre gå i min gamle klasse. Det undre mig, at hun ikke engang har hilst på mig. Jeg var blevet næsten rask, jeg hostede bare og var forkølet.  Heldigvis skulle vi bare fremlægge projekterne. I dag blev jeg hjemme igen, kunne mærke jeg ikke var helt frisk endnu. Jeg kunne altså heller ikke fremlægge uden at vide noget om det, som jeg snakkede om. Jeg var sammen med Rebekka og Ida. Rebekka flippede ud på mig over telefon, fordi jeg ikke kom, men det må hun selv om. Hun kan ikke lide mig, det ved jeg godt med dem, som hun snakker med. Der er kommet mange flere i min gamle pigegruppe. Jeg har følelsen af, at selv dem der ikke kender mig, altså de nye i gruppen kigger skævt til min side.  

Jeg har bagt banan muffins og pandekager. Jeg glæder mig til at skulle i skole på min fødselsdag. Jeg håber, at det måske vil få nogle til at snakke med mig.

Førhen havde Anna været en af mine rigtig gode veninder, vi havde været meget sammen og stolet på hinanden. Nu så hun slet ikke til min side. Vi havde kendt hinanden siden de små klasser, og havde en masse gode minder sammen. Siden at hun havde flyttet skole, havde vi slet ikke snakket med hinanden. Jeg kunne ikke forstå, at hun ikke ville snakke med mig eller havde skrevet til mig. Vi havde jo ikke noget i klemme mellem os mente jeg, så jeg undrede mig meget. Jeg troede faktisk, at hun ville hjælpe mig, da hun kom tilbage.

Fortsættes…