En afslutning på livet

De gode år

7 og 8 klasse havde været to gode år. I min årgang havde vi fået bygget et godt sammenhold op. Vores A og B klasse havde ikke haft det bedste sammenhold altid, men i 7.klasse vendte det. Jeg havde ikke selv mærket så meget til de tidligere problemer på egen krop, da jeg ikke var med i konflikter, men jeg kunne tydeligt mærke, at vi alle sammen havde fået et meget bedre sammenhold og var blevet mere åbne overfor hinanden. Vores A klasse havde tidligere været meget hård i forhold til B klassen, som var mere stille og rolig. Der havde været mange konflikter, og flere havde følt sig udenfor. Især pigerne havde haft problemer med konflikter, og vi havde haft en masse samtaler bare os.

Måske var det på grund af vores nye klasselære, at det hele blev bedre, hun var god til at styrke vores sammenhold. Hun havde fået kastet en klasse i hovedet, som var ustyrlig, men vi endte med, at blive en god klasse.  Jeg tror det styrkede vores fællesskab rigtig meget, at vi havde noget så spændende sammen at glæde os til forhold til konfirmation også. Sammenholdet mellem vores to klasser var også blevet rigtig godt, og i virkeligheden var vi nærmest bare en stor klasse. Vi havde også mange timer sammen samt holdte fester og arrangementer. I frikvarterende sad vi sammen på tværs af klasserne i kantinen eller andre steder og snakkede. Selvfølgelig var der altid et par stykker, som havde det mindre godt end andre, men det var ikke noget alvorligt i dette tilfælde. Da den ene klasse skulle konfirmeres, havde den anden været i kirken for at ønske tillykke. Vi ville se hinanden og ønske hinanden tillykke. Vi havde alle sammen kort, blomster og gaver med til dem, som vi snakkede mest med. Udover dette havde vi alle sammen lagt sammen til en rose til hver fra den anden klasse, og vedlagt et kort. Man kunne virkelig mærke vores gode sammenhold. Mange af os havde også været med til en vens konfirmation. Min anden bedste veninde Louise havde vores fælles veninde Cecilia med, så vi havde sørget for, at ingen blev kede af det, da Signe var med til min.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En afslutning på livet