Agressive forældre
I dag har vi fået et stort problem, som starter i folkeskolen. Det kan være svært at bekæmpe mobning, hvis forældrene er ligeglade med andres børn. Problemet er at mange af nutidens forældre ikke tåler kritik af deres børn. Forældre snakker ikke altid til hinanden på en ordentlig måde mere, og det smitter af på deres børn. Det er svært at få en forældre til at snakke med deres egene børn om tingene, man vil ikke indrømme, at de måske har lavet en fejl og gjort en anden ked af det. Og man hjælper ikke sit barn på denne måde, man støtter faktisk barnet i en forkert handling. Derimod kunne man tage en snak med sit barn og lære dem, hvordan man agerer. Nogle forældre reagerer endda meget voldsomt, hvis de modtager kritik af deres barn.
Hvis man som forældre ønsker at melde til andre forældre, at der er bare det mindste galt, og de gerne må snakke med deres barn, kan det ende i en større konflikt. Pludselig snakker forældrene ikke pænt og skyder skylden tilbage på det andens barn, selvom man ved, at man burde tage en snak med sin datter eller søn. Før puberteten kan pigerne i klassens pigegruppe ikke selv gennemskue, hvad der egentlig sker. Den enkelte pige kan ikke sætte ord på, hvorfor hun er fravalgt, hun kan bare mærke ubehaget. Pigen vil måske tro, at der er noget i vejen med hende, og det kan have konsekvenser for den enkelte. Der sker tit et opbrud i klassen kultur, når pigerne kommer i puberteten . Og det er her, hvor man igen søger sin plads i hierakiet.
Jeg kan her snakke om min egen situation igen. Mine forældre ringede ikke og klagede over de andre børn, jeg var bange for at mobningen blev værre. Vi snakkede i stedet med mine lærer. Det var situationer vi snakkede om, ikke pigerne, jeg ville ingen navne nævne pga frygt. Vi blev selv kontaktet af et aggressivt forældrepar over mail og på telefon. De var bange for at vi anklagede deres børn, selvom de slet ikke havde været på tale. Jeg vidste ikke, at de var overhovederne i mobbegruppen. Forældrene ville have os til at indrømme diverse løgne, de var så bange for, at vi havde opdaget, hvad der foregik. Men jeg var syg, så i første omgang, skulle jeg væk fra skolen inden, at jeg døde af anoreksi.
Man skal som forældre helt i de mindste klasser medvirke til en god kultur i klassen, hvor alle er lige. Hvis man altid skal overgå de andres fester og altid vil sætte deres egne børn i fokus, medvirker det til en dårlig kultur mellem børnene. Hvis andres forældre ikke har råd til en kæmpe gave, er det en god ide ikke at købe en stor, selvom man kan. Man skal holde sig til et punkt, hvor alle kan følge med. Det er også vigtigt hvordan, man omtaler andre børn og forældre derhjemme, samt at man bakker op om arrangementer.
Som sagt skal man som forældre have i tankerne, at man skal tage ansvar for sit barns opførsel. Det tjener ikke barnet senere i livet at være så selvfed, at man ikke kan forholde sig til andre mennesker. Man skal have i tankerne at man danner sine børn. Børnene er produkter af sine forældre.
Ingen kommentarer endnu