Må forældre mobbe?

Mit sidste indlæg, som i ser her omhandlede chikane.

agressiv-stalking

Chikanen for mit vedkommende startede helt hjemmefra fra forældre. De var ikke aktive mobbere i skolegården, men de havde allermest at sige i forhold til min mobbeperiode. Men skal skolen så gribe ind, når mobningen faktisk foregår fra nogle, som slet ikke er elever? Og skal lærerne gribe ind, når det også er resten af familen, der bliver ramt? Ja det synes jeg, at de skal! Men det er et spørgsmål, som faktisk endnu er uklart, fordi hver eneste skole griber mobningen forskelligt an. Min skole gjorde ikke sit for at få fat i mobbende forældre, og jeg kom heller aldrig til at fungere i skolen igen. Selv denne her by kommer nok ikke til at være det elskede barndomssted, den var. Men det var ikke mine bedste veninder der startede med at udelukke mig, selvom de var skyld i jeg fik det rigtig skidt. Det var forældrene, der valgte hvordan, jeg skulle udstilles.

Det var meget svært, at få skolen til at tage over og hjælpe. Man havde ikke en mobbepolitik på Toftegaardsskolen, selvom det faktisk var og er lovpligtigt. Noget andet var, at man ikke var vant til at få styr på forældre der mobber. Og det er måske heller ikke lige det, at man regner med sker. Men man kan jo støde på forældre, som har en forkert tilgang til unge, eller måske har svært ved at styre sig eller ikke blande sig. Man var nok ikke forberedt på min situation. De gale forældre kimede os ned på telefon, mail og SMS, og det var først der skolelederen kunne se alvoren. Da han læste mailene, var han målløs over, at mine forældre kunne skrive så pænt tilbage i forsøg på en ordentlig samtale med en løsning.

Skolelederen gjorde klart, at jeg selvfølgelig ikke kunne blive på skolen. Han synes det var for voldsomt, og det kunne skade mig yderligere. Men han kastede håndklædet i ringen, han kunne ikke overkomme situationen. Og hvad hjælper det at fjerne offeret og lade mobberne være mobbere? Og dermed var det jo ikke kun forældrene, der fik lov at slippe afsted med deres chikane og mobning, som faktisk fortsatte indtil i dag. Børnene fik også lov til at være næsten uberørt på skolen, da det ikke hjalp med milde samtaler hos den enkelte lærer.

Og i dag kan man se, hvad vi har fået ud af det. Der sidder stadig en klike på Gymnasiet, hvor kun de smarteste er velkomne. De har stadig ikke lært hvordan, man behandler andre ordenligt. De kan ikke lide mig, og det er ikke kun pga. min blog. Det er den gamle historie, og jeg har erfaret halvdelen af dem ikke ved, hvorfor de ikke kan lide mig. Jeg kender flere, som ikke trives fuldt ud på gymnasiet, det ødelægger deres uddannelse. Og det er blandt andet fordi,  der sidder nogle rigtig stride, som er klar til at ødelægge hverdagen for den, de ikke mener er smart nok. Det er fordi, folkeskolen ikke tog hånd om problemerne, hvis der sidder sådan nogle på en videregående uddannelse. Og det er for sent at gøre noget, når de er videre på en voksenuddannelse. De er blevet voksne, og de er formet efter deres tidligere miljø i folkeskolen og hjemme.

Hvis forældre ikke er i stand til at lære deres børn at agere i sociale sammenhænge, så skal folkeskolen skride ind. For folkeskolen bruger vi rigtig meget tid i, og her formes vi også. Så nu når det er så meget oppe i medierne om, at folkeskolen kan komme til at stå til ansvar for, hvis de ikke hjælper, dét de kan i en mobbesituation,  synes jeg, det er rigtig godt. Hvis det var vedtaget dengang, jeg blev mobbet, så havde de kommet til at stå til ansvar for min situation. Og jeg håber ikke, at andre skal ende ligesom, jeg gjorde. Det er ikke alle, der kommer på benene igen.

Skudsikre rygter