Det man ikke ser

Kampe medfører styrke

I denne uge, har jeg faktisk ikke haft det særlig godt. Jeg har stresset mig selv for meget, og jeg kunne ikke rigtigt mere mandag morgen, da jeg skulle afsted. Alligevel tog jeg afsted, og det gik faktisk ikke særlig godt. Da jeg om eftermiddagen blev ringet op, og jeg skulle genrette 4 rapporter, så bukkede jeg sammen. Jeg snakkede med en ældre herre til træning om eftermiddagen, og han fik mig til at sætte foden i jorden før, det var for sent. Normalt er jeg ikke god til at give mig selv fridage, men jeg følte virkeligt, at det var det rigtige. Jeg gav mig selv friheden at blive hjemme tirsdag, og jeg havde det ikke godt. Derfor blev jeg hjemme igen onsdag, hvor jeg egentlig bestemte mig for heller ikke at komme torsdag. Men jeg fik kæmpet mig i skole, med den ekstra energi, at jeg fik. Og jeg havde ikke lært noget, hvis jeg var taget i skole før, det var godt, jeg blev hjemme.

14925549_1291748894231008_3290493755032935193_n

Jeg er blevet mobbet gennem mange år, og det har haft konsekvenser for mig på mange måder. Jeg endte på en livstruende vægt, og mobberne, de ville ikke lade mig blive rask. I dag er smilet på billedet ægte, jeg kæmper stadig, men jeg får det bedre og bedre. I dag blogger jeg om mine erfaringer og nuværende hverdag for at kunne hjælpe andre.

Og det kan godt være, at jeg har det rigtig godt for det meste for tiden, men jeg har noget med mig fra fortiden, der ikke slipper helt endnu. Jeg kan føle mig så svag, når jeg bliver tømt for kræfter til tider, fordi jeg har jo prøvet det, der var værre. Men hvis vi har oplevet noget, som ikke var rart, skal vi huske på, at vi lever med konsekvenser deraf i noget tid efter.. Nogle af os lever med det længere end andre. Men imens man kæmper, har kroppen tit en evne til at bruge alle kræfter i kampen. Det er først, når hovedet og kroppen får fred, at man har tid til at blive træt, og tænke over tingene. Derfor skal vi acceptere os selv og de dårlige dage.

Det er nu, jeg har fået tid til at græde ud, det er nu jeg har fået tid til at komme mig psykisk. Tingende kommer ikke af sig selv, og vores kroppe gør alt for at kæmpe med os i de svære tider. Så i virkeligheden er man ikke så latterlig, når håbløsheden en gang imellem rammer en. Det gør den mig, om jeg vil stå ved det eller ej. Jeg vender mig aldrig til svigtet fra mine veninder, og jeg er kun lige blevet normalvægtig.

Det vigtigste for dem, som har haft en hård tid er, at de giver sig selv tid til at komme sig. Det nytter ikke noget, at man ikke lytter til sit eget sind, fordi det er det vigtigste. Kun du ved, hvad du har godt af. Og det er bedre at tage det stille og roligt, i stedet for, at man skal ende tilbage i dårlige mønstre. Du kommer længere med et lille skridt ad gangen, de store skridt kan koste dig tid i sidste ende. Men husk på, at du kun er blevet stærkere af at kæmpe. Nu håber jeg på, at min weekend bliver bedre end ugen. Ugen har indeholdt tårer og maveknep, og det er ikke det bedste, når man står med en operation om lidt.

IMG_4058

Jeg vil nu læne mig tilbage og nyde hjemmebagte julekager!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det man ikke ser