Livet er intet, vi skal alle dø

Nogle gange kan man føle sig fastlåst i det samme mønster, selvom at man ikke længere er der. Man føler heller ikke, at man har nogen betydning, eller noget at stå for. Måske ved man ikke helt selv, hvem man er. Og så kommer frygten, frygten for at træde forkert måske endnu en gang.  Det er svært at komme ud af det, og det er mindst lige så svært at få hjælp. Der er nemlig ingen, som kender følelsen, hvis de ikke selv har oplevet den. Det er svært at snakke om det, og det er svært for mig at forklare det, men jeg vil forsøge.

Hvor har jeg tit stået i flere dage og ikke kendt meningen med min eksistens. Jo jeg skulle gå i skole, så jeg kunne få et job. Så skulle jeg arbejde og på pension. Der var intet andet? Og det var der ellers førhen, men det var forsvundet. Jeg vidste, der var en lykke, jeg ikke kunne finde. Men i dag har det lykkedes mig at finde den. Ikke at den dårlige følelse ikke er der mere, den er der bare mindre tit. Forskellen er også, at jeg nu slipper for, den kommer ud af det blå flere gange om ugen. Hvis vi havde stået to år tilbage, så havde jeg været nede nu. December havde givet mig en masse glæde, og efter juleaften, så kunne jeg igen mærke tomheden.

Denne følelse af sorg, ensomhed og tomhed kommer ikke af sig selv. Den kommer oftest, hvis man har noget med sig i bagagen. Om du er sendt på børnehjem som lille, er blevet syg eller blevet mobbet, vil det sætte sig i dig. Og det er ikke sikkert, det behøver at give konsekvenser for dig altid. Det er bare værd at huske på, at følelsen nok i bund og grund er naturlig. Problemet er bare, at man kan have fået et noget så godt liv, og så alligevel kan man ikke finde roen eller glæden.

Min historie omhandler mit nuværende liv på godt og ondt. Jeg endte som mobbeoffer på min skole, selvom, jeg altid havde haft venner omkring mig hele tiden. Mobningen gjorde, at jeg endte på en livstruende vægt. Jeg mistede alt også mig selv. Jeg håber på, at jeg kan hjælpe andre. Hvis jeg kan det, så har mit helvede ikke været spildt.

Men hvordan finder man lykken, hvis man går med en dårlig følelse, der faktisk ikke har grund til at være der? Det er et godt spørgsmål, og jeg kan ikke svare på det præcist. Fordi jeg tror, det er individuelt, hvad der vil virke her. Det der virker for mig, behøver ikke at virke for dig. Man skal først og fremmest lære sig selv at kende, så kan man hjælpe sig selv. Det er bare vigtigt, at vi tager det stille og roligt, når vi vil jagte det normale liv igen. Man kan føle sig noget så rask, men der er altid en mulighed for at knække. Og det psykiske er ikke en sport, hvor man skal presse sig selv til grænsen. Det er en individuel grænse, som kun du selv kender.

Og med disse ord vil jeg til slut sige LIVET ER ALT VI SKAL PASSE PÅ DET. Og det finder man ud af, når man bliver bedre.