At elske sig selv

Man kan ikke hvile i sig selv og have et godt liv uden at acceptere sig selv. Det er også svært at rumme det sociale, hvis man ikke føler sig tilpas i sin egen krop.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år, og det startede i folkeskolen. Mobningen udviklede sig til chikane, da et forældrepar valgte at udstille mig og min familie dårligt, de medvirkede til mobningen. Jeg endte med at være på en livstruende vægt.

Inden du bliver glad for dig selv, så skal du acceptere dig selv, og det er noget af det sværeste. Nu har jeg oplevet det på den lidt hårde måde, da jeg fik anoreksi. Jeg var på ingen måde tilfreds selvom, at mine kilo raslede af. Jo jeg havde succes med at tabe mig, men det var aldrig nok, der skulle flere kilo af. Da jeg kom i behandling, og jeg blev normalvægtig blev jeg gladere, men jeg var stadig ikke rigtig glad. Det er først nu, at jeg er det, fordi jeg har næsten accepteret mig selv. Efter jeg har det, så er der så mange ting, som er nemmere for mig. Jeg kan nyde at rende rundt i bikini om sommeren, jeg kan se mig selv i spejlet uden at hade det, som jeg ser.

Men det er ikke kun kroppen, man skal acceptere hos sig selv. Man skal også acceptere den personlige del og ens egne fejl. Fordi nogle ting er ikke værd at bekymre sig om og stresse sig selv med. Da jeg var normal vægtig havde jeg en lang kamp med mig selv om at slippe min madplan. Det lykkedes til sidst, men det var ikke før, at jeg var ligeglad.

Billedet er kort tid før, at jeg blev sygeligt tynd. Jeg hadede mig selv og mit udseende, fordi jeg følte mig ikke god nok. Jeg følte mig som hende den grimme, tykke dumme kælling, de andre ikke kunne lide. 

Der var en stressende tid, hvor jeg simpelthen ikke kunne acceptere at jeg havde en madplan og sygdom. Jeg følte mig fanget i et dårligt mønster. Så fandt jeg ud af, at det jo bare var en lille vane, som egentlig intet betød. De dage hvor der var fester osv, der kunne jeg jo nemt slippe den. Og den var jo ikke i vejen for mig. Til sidst kom det helt af sig selv, jeg havde ikke behovet for den madplan længere.

Dette var bare et lille eksempel, der kan være mange andre ting, vi slår os selv i hovedet for. Eksempelvis, er vi måske hammer irriterede over, at vi ikke kan finde ud af et bestemt fag i skolen. Vi vil måske ikke accepetere, at vi ikke kan, og vi drukner i tanker omkring, at vi ikke bliver til en skid. I stedet burde vi tænke på, at der er noget andet vi kan. Hvorfor bruge så meget tid på at fokusere på noget, vi måske ikke kan eller behøver lave om? Det er ikke sikkert, at man bliver lykkeligere, måske har man  det egentlig godt som tingene nu er.

Den dag vi lærer at leve med os selv, der vil alt blive nemmere. Vi er jo allesammen forskellige. Det er svært at lære at elske sig selv, det kan jeg ikke engang, selvom jeg har prøvet mange gange. Men noget af det vigtigste er at tænke på alle de gode mennesker, man har om sig. Der er altid nogle et sted, som kan lide dig. Men jeg ved, at jeg har lært at kunne acceptere mig selv på nogle områder. Og det kan jeg se, fordi at jeg har fået mig en sød kæreste. Og du kan ikke hvile i dig selv med et andet menneske på den måde uden, at du har bare lidt selvtillid. Jeg har aldrig hvilet i mig selv med nogen sådan før, og det gør jeg nu. Så jeg må have accepteret en del af mig selv uden at vide det.