En afslutning på livet

Jeg havde glædet mig til sommeren 2012. Jeg skulle nyde den med være sammen med mine venner og familie. Desværre var det også afslutningen på et rigtig godt skoleår, og efter ferien var alt nyt.  Det gjorde, at vores klasser i bund og grund var ret kede af det, da vi gik på sommerferie i året 2012. Vi var slet ikke forberedt ordenligt på, at vi skulle splittes op i nye klasser. Beslutningen om at vores skole skulle slås sammen med to andre skoler, var kommet meget pludseligt. Ingen af os kunne nå at vende os til det. Vi var virkelig glade for, at vi havde nået at blive konfirmeret sammen, som de kommende 7.klasser ikke ville nå. De fleste var utilfredse og mente, at vi bare skulle blive i vores gamle klasser, og så kunne de andre skoler blive i deres, når de kom. Vi kendte hinanden ud og ind fra de små klasser nu. Der var ro på, folk kendte hinandens personligheder og turde være sig selv.

Lærerne var ikke med på ideen om at forblive i klasserne, de ville have os blandet, så det ikke blev skole imod skole. Det var bare en dum beslutning, når det ikke blev planlagt ordenligt. Vi måtte desværre vende os til, at dette blev afslutningen på fællesskabet. For nogle blev det ikke så slemt, som de havde gået og troet, men uden at jeg vidste det blev det også afslutningen på rigtig gode venskaber og mit tidligere liv.