Et traume

Sommeren 2012

11/7- 2012

Kære dagbog.

Jeg ved godt det er for dårligt, men jeg har ikke skrevet i dig siden engang før ferien, og på mandag er ferien slut. Jeg vil lige fortælle dig de vigtigste ting, som er sket.

Sidste skoledag:

Jeg stod op med en dårlig mavefornemmelse, vi skulle jo splittes op i nye klasser. Det var det med alle de andre omliggende skoler, som vi skal sættes sammen med lige om lidt. Udover dette skulle jeg sige farvel til Alex, Catrine og Stella , som tager på efterskole nu. Vi kan jo ses i sommerferien heldigvis. Da vi alle sammen kom ned i hallen til sommerafslutning på skolen, kunne et par af os ikke lade være med at få tåre i øjnene. Det var dog ikke noget i forhold til, da vi kom op i klassen og for alvor skulle sige god ferie. Alle pigerne græd og vores klasser trøstede hinanden. Efter skole skulle jeg være sammen med Signe, vi græd stadig da vi kom hjem. Heldigvis skulle vi i cirkus og sov sammen om aftenen.

Sommerferien:

Jeg blev kærester med min bedste ven Alex dagen før, jeg skulle på ferie. Det gik måske lidt hurtigt, men nu ser vi. Det var hårdt at skulle skilles, og også at skulle sige farvel til pigerne herhjemme, da jeg tog på ferie. Jeg skrev med dem alle sammen på vejen i toget til Italien indtil, at vi nåede grænsen. Så lagde jeg min Iphone væk resten af turen, så der var familie tid. Men jeg havde jo glædet mig helt vildt til turen, så alligevel blev det selvfølgelig 11 dejlige dage i Italien. Vores hotel lå i en by ved Gardasøen, som hedder Limone. Vi har været ude at shoppe, bade, sejlet til andre byer, været ved stranden og ude at spise flere gange hver dag. Jeg var gået på kur, så jeg måtte nøjes med sund mad nogle dage, men det smagte godt det hele på restauranterne, så det var ikke slemt. Vejret var skønt, og der var rigtig smukt. Efter jeg kom hjem tilbragte jeg tiden sammen med Alex, Louise og Signe. Så har jeg fået billetter til Justin Bieber koncert, som Louise skaffede både mig og Signe. Det er så svært at skaffe, jeg er lykkelig, hun er sådan en god veninde! Far fik selv skaffet sig en billet, jeg hjalp ham. Det var helt vildt, det bliver svært at vente i et helt år. Jeg har så mange gode minder fra denne sommer, og jeg kan ikke skrive det hele.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et traume