I bedring, men i kort tid

Sebastian kom hurtigt til at betyde meget.  Jeg fik modet og håbet tilbage, og jeg bestemte mig for, at nu ville jeg tage på. Jeg ville være mig selv igen. Han skulle ikke se mig så tynd. Jeg var meget bevidst om min egen situation. Jeg ville heller ikke miste livet længere, jeg blev bange for at miste det. Jeg ville gerne leve, og pludselig fik jeg mareridt om, at jeg døde af sult. Jeg stod op om natten og spiste, jeg ville være rask. Jeg er ham stadig taknemmelig den dag i dag, han betyder meget for mig som ven, og det vil han altid gøre. Han ved dog ikke hvor meget, at han gjorde for mig dengang.

27/2 ? 2013

Kære dagbog

Jeg har ikke haft så meget tid til at skrive, men morfar blev indlagt igen. Heldigvis er han blevet udskrevet igen nu.

Jeg har det bedre, fordi jeg ikke længere er alene hele tiden. Jeg har været med Sebastian i ungdomsklub, hvor jeg også har snakket med nye mennesker.

Jeg havde virkelig brug for, at der var en, som viste mig noget venlighed. Sebastian var ikke bange for at være sammen med mig,  de andre kunne sige, hvad de ville. Han var der for mig, det var virkelig vigtigt. Jeg havde ikke været i klub i lang tid, men nu var der en, som ville være sammen med mig og oveni købet spurgte om, jeg ville med i klub.

fortsættes…