Kropsideal under kniven

Jeg har haft nogle rigtig gode dage, men de er blevet aflyst af en smule tristhed. Jeg tror jeg har haft for meget fart på, og operationer og skole presser mig. Det har været en trættende uge, jeg har næsten gået i søvne. Men ellers går det jo meget godt. Det går i hvert fald bedre end før. Jeg har været på sygehuse, og jeg følte ikke, at jeg blev hørt. Det er som om, at de ikke forstår, at jeg ikke altid er så frisk, som det ser ud til. Bare fordi jeg næsten er normalvægtig, så tror sundhedsvæsenet, at man er klar til at stå på egne ben. Især piger har svært ved at acceptere deres krop. Her på det seneste, er jeg blevet tilfreds med min krop, det har jeg aldrig været. Og hvis jeg kan få lov til at forblive tilfreds, så har min sygdomsperiode ført en smule godt med. Og I hørte rigtigt, jeg er tilfreds. Og jeg er endda tilfreds selvom, at jeg ikke kun lever sundt. Jeg giver nu mig selv lov til at synde uden dårlig samvittighed.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år, de førte til at jeg fik anoreksi og var i livsfare. Folk i byen valgte at vende ryggen til, imens et forældrepar valgte at chikanere mig og mine forældre. Mine forældre var ved at miste deres barn, men de fortsatte. Jeg ønskede ikke længere at leve. I dag blogger jeg for at hjælpe andre. Jeg skriver om mine erfaringer og nuværende hverdag. Følg med i min kamp tilbage til livet.

Men det har taget lang tid at komme her til, og jeg vil ikke miste det. Og det er nu, at jeg skal støttes. Fordi hvis jeg skulle ende med at komme ud i at blive utilfreds, så ville det kunne starte endnu en kamp. Fordi jeg vil ikke være tynd igen, og jeg vil ikke tage på. Fordi jeg er endelig glad og tilfreds, og det giver mig en masse overskud. Frygten for ikke at være tilfreds endnu en gang kommer helt klart af operationerne. De betyder ingen træning og bevægelse og mistet muskelmasse.Ellers har jeg været ude at købe nummer 2 telefon i denne måned. Det er for dumt, men jeg kunne ikke slippe min Iphone, så jeg måtte få fat i en ny. Derfor har jeg nu en måned gammel Huawei liggende til intet. Nogle gange må man jo forkæle sig selv lidt?

Ellers er jeg stadig rigtig glad for min HF. Vi skulle prøve og bestille huer i går, og det var specielt. VI alle sammen glæder os til at blive student, det er en stor dag. For mig er det bare specielt på en anden måde også. Fordi jeg troede, at jeg aldrig ville få den hue på. Måske var jeg knækket på vejen til huen, måske havde jeg ikke været i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Men nu står jeg der snart, og det er skørt, men jeg bliver nok rørt. Og min mors pengepung blev også brændt af, da der blev handlet hue. Konge + huen + all inklusiv pakken blev bestilt. Jeg har vundet kontrollen tilbage, nu kan jeg starte nye kapitler i mit liv.

I sidste weekend, var jeg til to gamle veninders 18´års. Det var så dejligt at blive inviteret. Det betyder rigtig meget, at jeg stadig har min ene veninde der. Der er gået lang tid siden, at vi sidst snakkede og til nu. Nu har vi været sammen et par gange i den sidste tid, og det er som om, at vi har set hinanden hver dag.  Og det er fantastisk med nye venner, men det er også rart at kunne se tilbage på minder med en gammel veninde. Fordi jeg møder en del gamle veninder, som ikke hilser. De ser ondt på mig, og de kan ikke lide mig. Men jeg er kommet videre, så det kan de bare gøre. Det mest komiske er, at de nok ikke ved, hvorfor at de gør det.

Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde lørdagen med min kæreste og Putte. Min lille Putte er for resten kommet i løbetid. Man må gerne synes det er latterligt, men hun er ligesom mit barn. Og jeg er så glad for, at hendes krop fungerer..