Biletten til livet
Jeg troede jeg havde tabt før, at jeg gik igang med at kæmpe. Alligevel gav jeg livet en chance, og i dag er jeg klar til en ny start.
Jeg tænker rigtig meget over, at jeg snart skal afslutte min skolegang for alvor. Det er for mig en chance for at starte et helt nyt kapitel i mit liv. Det jeg ser mest frem til er, at jeg kan komme væk fra skolemiljøet. Jeg føler også det er det, som for alvor kommer til at lægge min fortid bag mig. Den er der, men jeg skal ikke mindes om den konstant, ved at jeg møder dem, som er involverede.
Selvom jeg virkelig glæder mig, er der stadig noget, som jeg mangler. Fordi jeg havde et ønske om at danse lancier og køre i lastbil, det er noget andet, når man stopper på en HF. Det går mig nok mest på, fordi jeg faktisk startede på Gymnasiet, og det skulle have været min nye start, det blev det ikke. Jeg ville rigtig gerne være en af dem, som bare havde haft den fedeste gymnasietid og afsluttede med dem, som jeg havde kendt siden starten.
Men det er stadig stort for mig, det som skal ske. Jeg får den hue, jeg aldrig troede jeg ville opnå med min fortid. Jeg troede jeg var forhindret i at gennemføre en gymnasial uddannelse, med alt det, som jeg har ved siden af. Det har været en hård kamp med sygdom og mobning på sidelinjen. Det er uvirkeligt for mig, at jeg skal have hue på om lidt. For mig symboliserer den ikke bare, at jeg er klar til at komme ind på min uddannelse. Den betyder, at mine pinsler er overstået.
Ingen kommentarer endnu