At skære i folk for sjov

Ensomhed, chikane, sygdom (KAMPANGE)

“Bryd mønsteret” 

I dag sender jeg en tanke til én, som jeg ved har brug for den. Du kan gøre det sammen med mig!

Julen er noget særligt, og jeg vil gerne have jer med til at huske på, julen er hjerternes fest. Der er mange derude, som måske ikke føler, at de kan mærke julen, selvom den er så tæt på i dag. Det gør ondt i mit hjerte at tænke på det. Men jeg vil nu fokusere på de ensomme og på de syge.

Kære dagbog

Jeg har været trist oppe i skolen hele dagen. Jeg har mistet lysten til livet igen, det er det værste. Jeg var sammen med mormor efter skole, det er godt, jeg stadig har hende. Folk hader mig, jeg kan ikke mærke julen længere. Der var ikke engang en eneste som sagde god jul eller ferie til mig, da vi gik. Jeg fik et skub, og jeg gik grædende hjem. Hvorfor skal jeg være her, jeg orker ikke at skrive mere.

Godnat dagbog!

collage

Jeg er blevet mobbet gennem mange år af min skolegang. Jeg endte på en livstruende lav vægt i frustration. Både forældre og børn mobbede, og det udviklede sig til chikane. Mig og min familie var udstillet i vores lille by, og det tog tid at modtage anerkendelse igen for den, jeg er. I dag blogger jeg fordi, at jeg gerne vil hjælpe andre. Og hvis jeg kan gøre det med mine erfaringer, har der været en mening med mine år i helvede.

Overstående er fra min dagbog, da jeg havde den hårdeste tid i mit liv indtil nu. Vi går allesammen hver vores sted om det er folkeskolen, UNI, arbejde, efterskole, HF eller Gymnasiet. Og bare her kan vi gøre en kæmpe forskel. Jeg ville have ønsket, at der var nogle, som havde sendt mig en hilsen eller bare et lille julehjerte, da jeg var ensom. Jeg var mobbeoffer, og jeg var syg. Min jul gik mest på sygehuset, og ellers havde  jeg jo min familie. Men hvis der bare var én udefra, som havde givet mig en lille hilsen, havde det været guld værd. Så havde det brudt den usynlige væg mellem mig og folk. Jeg ville have fået  en følelse af, at nogle faktisk også kunne se mig. Min følelse dengang var, at jeg gik rundt i tåger. Jeg var så syg og så dårlig, hvad skulle jeg leve for, når ingen kunne lide mig?

Jeg synes at jer, som nu læser dette, at I skal sætte jer ned og skrive. Det behøver ikke være langt, men det skal være til en, I mener, der har brug for det. Og hvorfor ikke sende en hilsen til klassens stille og ensomme pige? Det tager ikke lang tid,og det koster dig intet. Og hvis du er i en omgangskreds, hvor det er forbudt at snakke med den upopulære, så er det nu du skal bryde mønsteret. Hvem siger, at de seje skal vide, hvem du skriver til? De ved vel heller ikke, når du sidder og skriver med din nye flirt? Og på arbejdet kan man glemme hinanden i travlheden, men tænk på hende, som har været trist på det seneste. Det behøver jo ikke at være en start på et livslangt venskab, men jeg synes det er værd at sende en tanke videre.

Jeg kan ikke gøre den store forskel og slet ikke alene. Hvis I synes om min idé, så grib chancen. Om du er medløber, ser på, er ven eller bekendt, så send en tanke til en person. Og glem at I ikke snakker sammen normalt, tænk hvis det var dig, som var ensom. Julen handler om, at vi gør noget for hinanden blandt andet. En hilsen kan være større end en gave.

Del gerne budskabet! “Bryd mønsteret”.

Hvis du er én af dem, som tør stå imod det dårlige sociale mønster, og tør sende en hilsen som mig i dag. Er du velkommen til at  lave et hjerte i kommentaren, og dele på facebook. 

Collage_Fotor

 

2 kommentarer

  • Lene Lorentzen

    Nej, det er vigtigt at give udtryk for sine tanker Christine…Tak for dem…Når man giver udtryk, slipper man selv af med en masse følelser, og samtidig giver man andre INDSIGT <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • christinelevinhansen

      Tak det vil jeg håbe. Jeg tror på, de små ting kan gøre en forskel.?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At skære i folk for sjov