Motiveret til livet

Jeg er meget træt og smadret, i dag har jeg været i skole for første gang siden d.13 december. Jeg synes det går fremad med min hofte, men alligevel går det hele lidt langsomt. Det er jo sådan, at det er med operationer og specielt de større. Men jeg vil altså gerne lidt igang inden den næste operation. Jeg har et håb om, at mine operationer ikke kommer til at gå for meget ud over mine karakterer, så der er en del oplæsning. Og det er jeg ikke meget motiveret til, fordi nu kan jeg virkelig mærke, at jeg har gået i skole for længe. Jeg kan ikke vente til, at der skal ske noget nyt. Det kan ikke blive vildt nok! Men der er lige en operation til, og så ligger jeg igen ned og kan ingenting. Ovenikøbet kommer min far ud og nyder Brasillien, og jeg ligger i kedelige Danmark.

Det var skønt at se menneskerne på HF igen, der manglede dog lige min gode sidekammerart! Endnu bedre var det, at jeg ikke mødte nogle af dem, som har mobbet mig. Overskuddet er der ikke til at se på dem nu, imens jeg skal komme mig. Jeg har vejet mig i dag, og trods operationen, har jeg næsten holdt min vægt. Og det havde jeg ikke troet, så jeg er stærkere end, jeg selv tror. Nu er det 100% bevist, man tager ikke på af at slippe kontrollen. Men det tror man ikke på før, man har prøvet det. Og hvis man har været spiseforstyrret, er det svært at slippe kontrollen. Jeg tror dog, der er røget muskelmasse, det er noget lort. Men jeg var til genoptræning for første gang i går, og det gik godt. Nu kunne jeg mærke at det ny opererede ben virker bedre end det, der ikke er lavet. Det ville være guld værd, hvis jeg kunne slippe af med min smerter.

Denne blog omhandler min fortid og min nuværende hverdag på godt og ondt. Jeg er blevet mobbet gennem mange år, og jeg fik anoreksi på grund af mobningen. Det hele udviklede sig til en chikane af mig og min familie, da et forældrepar valgte at deltage i mobningen. De satte mig og min familie i et dårligt lys ved at starte falske rygter. I dag har jeg det bedre, nu går jeg på HF. Jeg har fået nye venner, og jeg er ved at lære den nye mig at kende. Formålet med bloggen er, at hjælpe andre.

Weekenden er gået hurtigt, men den har været god. Jeg fik mig ud i bilen og med familien til Vejle. Det er stort at komme lidt ud efter, at man har ligget så meget i sengen. Og så kan jeg ikke lade være med at fortælle, om den Jaguar, vi skulle se på. Den var så flot, jeg kunne bo i den jo! Så er der lige pludselig en mening med, når ens far skal have biler. Men desværre havde den kørt langt, så jeg måtte undvære! Den var ellers så flot! hvad er problemet??

Jeg vil lige tilføje lidt omkring vores akutbil i Faaborg, den som vi ikke har mere faktisk. Mine bedsteforældre kendte én, som døde lige før jul. Og hun kunne være reddet, men det blev hun ikke. Ambulancen kom for sent, den er sparret væk i Faaborg. Så hvis nogle slår sig eller et barn falder ned fra et legestativ, har de altså ikke mulighed for en hurtig hjælp. Hvad betaler man så skat for? Hvis vi alligevel ikke kan nå at blive reddet, fordi der ikke er nogen ambulancer eller akutbiler, som kan nå hurtigt nok frem? Det nytter vel ikke det store, at der kun er sundhedsvæsen i de store byer, alle skal kunne ringe efter hurtig hjælp. Jeg synes, det er værd at skrive under på at akutbilen skal tilbage, hvis man bor i Faaborg eller omegn. Jeg ved, at man kan skrive under i Føtex, så husk gerne på det. Det er vigtigt, at vi står sammen om at få akutbilen igen. Der skal ikke sparres så meget, at vi skal være i livsfare.