Et tomrrum

Nogle gange tænker jeg på, om jeg burde blogge videre. Fordi det er ikke altid lige nemt at fortælle folk om hvordan, at virkeligheden er for mig. Nu har jeg haft en rigtig hård tid de sidste par uger. Egentlig har jeg ikke haft lyst til at dele det med nogle, og det har jeg heller ikke gjort. Det er helt klart nemmere og skrive om det, man ikke står i lige nu. Det er lige som, at det bliver nemmere, når man får tingene på afstand. Nogle gange kunne jeg godt bruge én bare at snakke ud om alle mine tanker med, men det egner jeg mig alligevel ikke til. Fordi jeg kan ikke lide at vise, hvis jeg er ked af det.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år af min skolegang, og det gjorde, at jeg endte på en livstruende lav vægt. I dag har jeg kæmpet mig på benene igen, men der kan stadig være svære perioder. Min blog omhandler min kamp tilbage til livet og min triste fortid.

I går fik jeg det pludselig lidt bedre, da min kæreste kom på besøg. Jeg føler mig hel igen med ham. Ellers har jeg tit følelsen af et tomrum, og jeg kan ikke helt beskrive hvordan, det er. Men det kommer, når jeg føler mig alene, og det gør bare så ondt. Så ondt, at jeg ikke kan være i mig selv. Det var også en af grundene til, at jeg har valgt at kontakte en veninde den anden dag. Sket er sket mellem os, jeg har prøvet det, der var værre, og vi kan måske få glæde af hinanden nu. Jeg prøver at se fremad, og nu tænker jeg også på uddannelse, og det bliver en ny start for mig. Jeg har overvejet mange uddannelser, men nu tror jeg, at jeg skal være sygeplejerske med en overbygning. Jeg vil gerne være den, som kan gøre en forskel, både i forhold til at rede liv og menneskesjæle. Og så skal jeg et nyt sted hen, hvor jeg kan omgive mig med mennesker, som gerne vil gøre noget for andre. Hvis man skal arbejde på et sygehus nytter det hverken noget at udelukke eller mobbe andre.

Ferien bruges til lidt afslapning og lækre snacks

I morgen holder jeg fødselsdag med familien, og det bliver rigtig dejligt. Det er gået forbi mit hoved, at jeg skulle det. Der har været så mange ting, men nu kan jeg glæde mig lidt til andet end skole og sygehus. De små glæder i hverdagen er blevet meget vigtige for mig.

Nu tager jeg det hele som det kommer den næste tid. Jeg venter på, at jeg skal opereres d.14 marts, og det skal jeg have energi til. Lige nu kan jeg ikke overkomme, at jeg skal i skole igen, selvom menneskerne er skønne. Nu ser jeg hvordan, at jeg har det efter ferien. Indtil videre har jeg haft en dejlig dag. Og jeg har en masse, jeg ser frem til i denne uge.