Fra Brasilien Til Privathospitalet Opa

Så kom dagen, hvor jeg skal møde på privathospitalet Opa i Århus. Jeg håber, at jeg får en tid til operation snarest. Alt er meget presset for mig lige nu, fordi jeg vil så gerne være rask, når jeg bliver student. Det har været hektisk for mig siden, at de aflyste min operation sidste tirsdag. Min uge er gået med at vente på svar, og mit overskud har været helt i bund. Jeg må indrømme at jeg ikke har nogen plan B, hvis de ikke kan give mig en tid nu. Det er nemlig udelukket, at jeg tager endnu et skoleår for at få tid til det hele. Jeg er simpelthen for skoletræt, og det gode miljø kan ikke gøre noget ved det. Helt ærligt så gider jeg heller ikke gå tæt med de der onsvage tøser (undskyld sproget), som siden hen har været med til at mobbe mig. Det kan godt være, de ikke er i min afdeling, men de er i den anden. Og jeg er så indebrændt, nu hvor jeg ikke længere frygter dem.

Når jeg får sådan en dårlig besked, og jeg er presset, så kunne jeg godt bruge, at jeg kun havde en ting at slås med. Fordi der er bare næsten ikke plads til det hele. Heldigvis har jeg ikke mistet appetitten, selvom det har været tæt på. Det gør mig trist, at det stadig presser mig med min gamle spiseforstyrrelse, når jeg er en smugle stresset.

Heldigvis har jeg haft nogle hyggelige dage i løbet af ugen. Jeg var en tur med min far til Århus og shoppe. Vi skulle hente noget materiale, han skal have med på sin rejse for at holde styr på det hele, når han skal sejle besætningen gennem ruten. Han tager afsted d.24 Marts. Jeg ville ønske, jeg kunne komme med og glemme hverdagen. Så har jeg været sammen med kæresten og min veninde. Det gør, at jeg kort kan glemme det trælse.