Privathospital

eg vil fortælle jer lidt om min oplevelse ved at være på Privathospital

Det hele startede med, at jeg kom halvanden time før min operation. Jeg var meget nervøs, og derfor fik min mor og mig vores eget venteværelse med Tv. Jeg blev tilknyttet en sygeplejerske, som hjalp mig i deres tøj.

Andet ar efter springhofte operationen. Og jeg har ikke selv taget billedet, da jeg ikke turde kigge!

Imens jeg ventede på, at jeg skulle opereres, kom dem der skulle være tilstede ved operationen, og præsenterede sig. Så skulle vi snakke om, hvad der skulle ske også. Det endte med, at jeg følte mig tryg. Efter operationen var jeg på en opvågningsstue alene med en sygeplejerske, der skulle tage sig af mig. Da jeg kom mere til mig selv, fik min mor og jeg vores eget værelse. Det lignede mest af alt et hotelværelse med 2 senge, bad, Tv, borde og masser af plads. Man følte ikke, man lå på sygehus. Selv håndklæder var lagt frem til både mig og min mor.

Vi fik tilbudt mad fra Hotel Radisson, som ligger ved siden af. Her kunne vi frit vælge på menukortet, dog skulle min mor betale sin egen mad. Morgenmaden bestilte vi allerede samtidig med aftensmaden, vi kunne stort set få alt. Aftenen gik med, at vi lå og snakkede, mens vi så Tv. Som patient bliver man ikke forstyrret medmindre, man kalder på en sygeplejerske. Derfor fik vi sovet om natten. Der var heller intet larm fra gangen, så det var intet problem at ligge i ro og fred.

Ikke på et eneste tidspunkt følte jeg, at jeg ikke var tilpas på Opa. Der var ikke ventetid, når man trak i snoren for hjælp. De var tålmodige og forsigtige. Der var heller ikke  stress om morgenen, vi skulle tage hjem, når vi var klar til det. Ovenikøbet nåede kirurgen at kigge til mig, da jeg vågnede.