Sommeren 2012

Det perfekte

Jeg fik rigtig meget ekstra selvtillid denne sommer. Jeg var fyldt med energi og rigtig glad. Jeg dansede løs og forbedrede mig. Mit mål var, at jeg ville vinde denne sæsons mesterskab.Dansen havde altid betydet meget for mig, og jeg havde sat mig for virkelig at rykke mig. Jeg formåede også at tabe mig, det havde jeg ønsket mig længe. På dette tidspunkt, var der ikke noget unormalt i det, og da jeg nåede min målvægt stoppede jeg med at tabe mig. Jeg tror jeg vejede omkring 49, da jeg var godt tilfreds med mig selv, jeg havde vejet 54. Det står ikke i min dagbog, da det ikke var noget, jeg lagde specielt vægt på andet end, at jeg følte mig smukkere.

Bulgarien 2017

Derudover havde jeg haft det rigtig godt sammen med mine venner, familie og kæreste. Jeg havde fået et rigtigt godt forhold til min kærestes familie også.  Jeg nød også min ferie med familien. Min far havde lige bestået sin eksamen  her i ferien, nu kunne han rigtigt komme ud og sejle store skibe rundt i verden. Han ville ikke bare sætte sig og lave ingenting nu hvor, han var blevet førtidspensioneret. Det havde ikke været det nemmeste for ham at opgive sin karriere inden for politiet. Vi var alle sammen glade på hans vegne. Jeg var meget stolt, da han første gang kom sejlende med et stort træskib til Faaborg, da det var Open By Night. Sommeren gik hurtigt med alle de gode oplevelser, men pludselig var den slut, og så vendte verden sig på et splitsekund for både mig og min familie. Vi havde aldrig forestillet os, hvad det var, som vi nu gik ind til. Hvis vi havde vidst hvor lang og hård tid vi gik i måde, havde vi måske aldrig klaret det. Det virkede til, at året ville fortsætte på en rigtig god måde, men det var bare ikke tilfældet.

Fortsættes… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommeren 2012