Vægten gav selvtillid

 

10/7 ? 2012

 Kære dagbog

Jeg havde sagt farvel og sendt Alex på efterskole. Jeg glædede mig ikke selv til at starte igen. Alligevel havde jeg en fornemmelse for, at det kunne blive okay. Mig, Louise og Signe er jo i samme klasse nu. De første dage gav jeg det en chance, men selvom jeg har fået nye venner, går det ikke særlig godt. Jeg snakker næsten ikke med Signe mere. Jeg er næsten ikke sammen med nogle mere efter skoletiden, hvor jeg ellers plejer at have travlt med venner, jeg troede det ville blive godt at være i klasse med Louise og Signe, nu er det værre end jeg havde frygtet. Mig og Louise er stadig lidt sammen hjemme, men det er ikke så meget. Mor og far er nervøse for mig, de siger jeg ikke spiser nok. Jeg vejer 45,5 og før ferien vejede jeg 52,5. Det er irriterende, at de holder sådan øje med mig. Det hele er bedre når, Alex er hjemme. Jeg er begyndt til dans igen, det er mit 8 år. Jeg har allerede været til flashmob i Odense. Jeg er stolt over, at jeg kunne følge med, det var for meget øvede.

 

 

Jeg havde da ikke frygtet, at jeg ville blive holdt uden for af mine egne bedste veninder. Min frygt havde mere ligget omkring savnet til den gamle klasse. Jeg havde også været bange for at miste kontakten med nogle, som jeg ikke snakkede så meget med udover i skoletiden.

Jeg kan huske, da jeg pludselig vejede 45,5 kilo. Jeg var hos min mormor og morfar og steg op på vægten bare lige for at se. Mine forældre havde på det sidste konfronteret mig med, at jeg skulle passe på med at tabe mig mere. Jeg havde regnet med, at den stadig stod på 49, og jeg fik lidt et chok. Jeg kunne ikke se hvordan, at det var gået til, men jeg var ikke utilfreds. Jeg ved det ikke, men min appetit må allerede have været begyndt at falde der. Efter at jeg havde fundet ud af, at det virkelig gik godt med at tabe mig, begyndte jeg at passe på med at spise.

Fortsættes…