Iskolde tøser

Det betød meget, at kunne snakke med Louise igen. Selvom hun virkelig havde gjort mig ondt og såret mig dybt, var hun en meget gammel veninde. Jeg vidste, at vi aldrig ville få samme forhold igen, og jeg ville aldrig kunne stole på hende. Alligevel betroede jeg mig til hende om nogle ting. Det skyldtes, at jeg savnede at kunne snakke fortroligt med en på min alder.  Jeg håbede også på, at i det jeg viste Louise tillid, ville hun gøre det samme med at vise sin tillid til mig, men det var ikke tilfældet.

Det gjorde så ondt, at Signe skrev sådan til mig på formspring. Hvis hun ville mig noget godt, skulle hun hjælpe mig. Hun skrev til mig senere, at hun jo bare  var nervøs for mig. I mine øjne var det noget vrøvl at sige, det kunne hun godt pakke væk igen. Hvis hun var nervøs skulle hun komme til mig, og hun skulle ikke have trådt på mig. Hvor var den veninde, som jeg havde tilbragt alt min tid med? jeg kunne ikke kende den Signe, som der skrev til mig på en offentlig side. I mine øjne var min gamle veninde død. Jeg fik et had til hende, og det har jeg stadig den dag i dag. Jeg savner hende ikke, og hun betyder ikke længere noget for mig. Vi havde passet hende i flere uger, når hendes mor ikke var hjemme, kørt for hende, givet hende mad og behandlet hende, som en del af familien, og så er hun så utaknemmelig. Det viste sig, at Signe havde langt mere magt end jeg troede. Signe viste sig at være en kold person, som udelukkende tænkte på sig selv. Hun ville stikke en hver i ryggen, hvis det gavnede hende selv. Jeg var og er så skuffet, og jeg vil ikke snakke med hende igen. Jeg havde efterhånden på dette tidspunkt forsøgt at snakke med forskellige andre gamle veninder, men de var ikke interesseret i at lukke mig ind i varmen igen.  Pigegruppen var magtfuld og i frygt for selv at komme uden for fællesskabet, turde folk ikke henvende sig til mig. Andre uden for gruppen holdt sig væk fra mig af samme grund for det meste.

Fortsættes…