Stopper min fortids historie

I morgen starter jeg  på sygeplejerskeuddannelsen, og der starter et nyt kapitel i mit liv. Jeg deler ikke min fortidhistorie med jer længere fordi, jeg ikke er fastholdt i fortiden. Dette vil jeg gerne slå fast, da der gives udtryk for,at det er derfor, jeg blogger. Jeg deler mine oplevelser som sagt for at give et indblik i, hvad mobning kan være. Nu har jeg så bare besluttet mig for at stoppe fortællingen, trods den endnu ikke er afsluttet.

Dette skyldes, jeg har fået nok af barnligheder. Jeg gider ikke længere kæmpe med dem, der føler sig truffen. Det er en evig kamp for mig at dele min historie. Ikke nok med, det er svært at tale om, så er der også alle dem, som er imod mig, dem der dømmer og dem der ligefrem hader mig. Jeg kan leve med det, men der er ingen grund til at have dem i mit liv. Jeg føler, jeg har fået fortalt min side af historien, og så må folk selv bedømme, hvem de vil tro på. Jeg har vist mig fra både mine svageste og stærkeste sider her på bloggen, og jeg håber det har gjort indtryk. Fordi det er ikke nemt at snakke om mobning, heller ikke selvom det er overstået. Det ødelagde mig, og det har taget mig tid at lære den nye mig at kende, den jeg er i dag.

Jeg har fået et nyt liv, og jeg elsker her, hvor jeg er nu. Derfor vil jeg i stedet give jer et indblik i min nye hverdag og den person jeg er blevet i dag. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle jer om min nye hverdag på godt og ondt.

Jeg har lige en lille ting, jeg vil sige til jer, der mobbede mig i sin tid. Jeg henvender mig også til de forældre der valgte at medvirke til mobningen.

kærlighed og tillid er, at give en anden person magten til at ødelægge dig fuldstændig, men samtidig stole på at du aldrig ville gøre det mod  ham eller hende…