Det gik amok, jeg endte syg

Mobning skal forebygges ikke bekæmpes.

Vi var rystet.. En forældre til de andre piger, fortalte min mor, at hun havde snakket med de andre piger og forældre. Ikke nok med, at hun havde bakket sine egne op i at mobbe, hun havde fået andre til at deltage i mobning. Pigerne og deres veninder havde siddet og snakket omkring deres køkkenbord. Forældrene havde bakket pigegruppen op i, at det var mig og min familie, der var noget galt med. 

Jeg har rigtig meget at sige til mobbeofrene, men de er ikke de eneste, som kan støtte op om kampen mod mobning. Jeg har tideligere fortalt om forældrenes rolle i forhold til mobning. Men det er ikke kun i sekundet, hvor mobningen finder sted, at de voksne kan gribe ind. De voksne er dem, som allerbedst har muligheden for at forebygge mobning. Alt bliver hurtigt nemmere, hvis man ikke kommer så langt ud, så mobning skal bekæmpes “Mobning skal forebygges og ikke bekæmpes”. Som forældre, skal man sørge for, at ens børn er lært op med at behandle andre, som de selv vil behandles. Derudover er det vigtigt hvordan forældrene reagerer i forhold til andre børn og voksne.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år. Mobningen fulgte med mig, selvom jeg stoppede på min skole. Jeg blev mobbet fysisk og psykisk. Jeg endte med at blive syg med et BMI på under 15. I dag blogger jeg om mine oplevelser og min nuværende hverdag. Jeg håber på, at jeg kan hjælpe andre i ligende situationer.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år. Mobningen fulgte med mig, selvom jeg stoppede på min skole. Jeg blev mobbet fysisk og psykisk. Jeg endte med at blive syg med et BMI på under 15. I dag blogger jeg om mine oplevelser og min nuværende hverdag. Jeg håber på, at jeg kan hjælpe andre i ligende situationer.

Når man omtaler andre folk derhjemme foran sine børn, er man automatisk forbillede. Det er ikke sikkert, at alle forældre tænker over det. I min situation, var jeg sikker på, at det var bevidst, jeg skulle dømmes.

Som forældre er du rollemodel, her følger en masse ansvar og muligheder for at forme dine børn. Det er vigtigt, at man som udgangspunkt er åbne for, at alle børnene i dit barns klasse, er søde. Den dag din søn eller datter kommer hjem og  snakker om hende den stille, mærkelige eller grimme, er det her du skal gribe ind. Fordi mobning starter meget småt, men det kan nemt udvikle sig. Pludselig er hende, de andre  synes er mærkelig, endnu et offer for mobning selvom hun aldrig har gjort en eneste fortræd. Derfor er det utrolig vigtigt, at man også støtter sine børn i at lege med forskellige klassekammerater. Det nytter ikke noget, at forældrene fravælger legekammerater, fordi  de mener, at deres børn bør holde sig til nogle specielle. Det er et stort problem, når forældrene blander sig. Der kan hurtigt opstå relationer mellem forældre, som mener at deres børn er de bedste. Pludselig har vi både en klike mellem et par børn og deres forældre.

Det er vigtigt at bakke op i arrangementer og fødselsdage, også hos de lidt mindre smarte fra klassen. Den dag din datter eller søn ikke vil til fødselsdag hos den såkaldte “underlige”, skal man igen gribe ind som forældre.

Som forældre skal man huske på, at det ikke kun er ens eget barn, som skal trives, og det har jeg jo før nævnt. Hvis der ikke havde været et forældrepar, som så direkte var deltagende i mobningen af mig, havde min periode som offer været forkortet ihvertfald 50%. Og hvis forældrene til børnene i min årgang havde valgt at fortælle deres børn, hvordan man behandlede andre, var det her måske aldrig sket for mig. Dem som ikke direkte støttede op om mobningen, de valgte at vende ryggen til. Så længe deres egne børn havde det godt, var de ligeglade og blandede sig ikke. Jeg tror det er usædvanligt, at forældre ønsker at være med til at mobbe, så det var en speciel situation. Jeg tror mange forældre vælger at holde sig væk fra at hjælpe de udsatte, når deres egne har det godt. Når man holder sig væk, er man endnu en af dem, som faktisk inddirekte kan komme til at støtte op om mobningen.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det gik amok, jeg endte syg