Tryghed på hospitalet

Så går dagene hurtigt med at ligge i sengen. Jeg er jo vandt til smerter, så det er ikke dem, som plager mig mest. Men tanken om det store sår og blodet, det er jeg ikke vild med. Og jeg har også haft en del kvalme, og her til morgen har det været særligt slemt. Jeg får også en del medicin, så det er jo hårdt for kroppen. Men jeg skal igennem det her, og jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at nogle, vil lave mine hofter.

Jeg havde en masse besøg af  bedsteforældre og kæreste i går, det var dejligt, så glemte jeg lidt smerterne og kvalmen. Min lille hund kom også hjem, hun kan ikke forstå, at jeg bare ligger ned hele tiden.  Men det er jo heller ikke nemt, når jeg hverken må krydse mine ben eller tage dem ud til siden. Mit haleben er blevet et større problem, det tager ikke min liggende stilling pænt. I går måtte jeg døje med et blåt, rødt og hævet haleben, men det er bedre i dag. Jeg har sovet i nat, det kunne jeg ikke den første nat. Jeg var lagt med puder omkring mig, så jeg ikke kunne rykke mig rundt.

Noget der har gjort denne operation del nemmere end de andre, var den behandling, jeg fik i Århus. De samme sygeplejesker fulgte mig hele dagen og sagde farvel, da de gik. Jeg lå sammen med en anden på samme stue og i den samme seng, jeg blev indlagt i hele dagen. Vi blev ikke flyttet derfra, hvor vi vågnede, der var ro på med behagelig musik. Så fik vi mad og vand, når vi ville. De fyldte os med tilstrækkelig væske og medicin, uden at det blev for meget. Der var flere til at hjælpe mig, da jeg første gang skulle op ad sengen, og det var der også resten af dagen. Jeg fik også en del tid til at snakke med en fysioterapeut, som ville opfylde ønsker om genoptræning så godt hun kunne.

Min blog omhandler min nuværende hverdag på godt og ondt efter flere år med lange kampe. Jeg blev mobbet gennem mange år, og jeg endte derfor på en livstruende lav vægt. Jeg er lige opereret for 3 gang pga smerter i mine hofter og skal snart opereres forhåbentlig sidste gang, når jeg er på benene igen. Jeg håber på, at mine oplevelser kan hjælpe andre, så mine kampe ikke har været meningsløse.

Der var intet stress, jeg styrede selv tempoet. Der var virkelig fokus på os patienter og også tid til snak. Det er utroligt så stor forskel, der er på sygehuse. I Odense var der ikke noget af det, jeg lige har opremset her, da jeg var indlagt. Der var ikke engang tid til at huske at give mig væske. Derudover var en af mine dårligste oplevelser der, at jeg var ved at få en blodprop i benet, da de glemte at få mig på højkant.

Det er så dejligt at vide og føle, at man er i gode hænder. Selvom turen hjem var meget lang, så mærkede jeg det næsten ikke denne gang. Jeg havde fået den bedste behandling. På første dagen havde jeg det bedre end på 4 dagen efter min operation i Odense.