Bøger kan rende mig!

Følelsen af at få huen på i onsdags var ubeskrivelig. Så lang tid har jeg ventet på dette øjeblik. Og det var ikke bare en afslutning på en normal skolegang, det var en afslutning på så mange andre ting. Godt nok kan man sige, at mit sidste år har været godt. Dog har jeg måtte kæmpe mig hertil, hvor jeg står i dag.

Pludselig ser min fremtid lys ud. Min hverdag er ikke længere fyldt med sygehusbesøg, spiseforstyrrelse, smerter og mobning på samme måde. Jeg kom ind som et menneske på Faaborg Gymnasie, men jeg går ud som et helt andet på HF. Jeg troede aldrig, jeg ville finde mig selv, men det gjorde jeg.

Og så er det jo også bare skønt, at der pludselig ikke er det store faglige pres. Faktisk kan jeg tillade mig ikke at kigge i en bog i flere uger. Jeg bestemmer helt selv, hvad jeg vil bruge mine dage på. Der er ikke en skole, som venter mig efter sommeren. Fordi jeg vælger selv, hvor jeg vil hen. Der er ikke længere en kort pause fra skolen, som blev mit helvede. Jeg skal aldrig nogensinde tilbage i skolemiljøet mere. Samtidig formåede jeg at få mine sidste skoleår i selvskab med rigtig dejlige mennesker.