Ikke sindsyg, ked af det

Meget grænseoverskridende

Jeg må selv bestemme det, og mor vil gerne tage blodprøverne. Jeg vil virkelig ikke, men de vil vidst gerne have det. Bagefter holdt mor om mig og sagde, vi skulle have en hyggelig dag nu. Jeg måtte få lige hvad jeg ville i Odense. Vi skulle snakke med damerne igen. De sagde en masse om, at min situation var meget alvorlig. Jeg skal have en tid ved en diætist. De gjorde klart for mor, at det var meget alvorligt. Hun har fortalt, at hun var bange for, at hun ikke fik mig med hjem.

De stolede på hende, og jeg fik lov at tage med.  Mor sagde ja til at tage ansvaret. Vi skal derud igen, hvor jeg skal vejes. De vil gerne se far også. Jeg var meget rystet, da vi kom ud, det var meget grænseoverskridende.

Mig og mor havde jo aftalt at hygge os i byen resten af dagen. Først tog vi på restaurant. I byen måtte jeg vælge det tøj, som jeg ville. Det var rigtig sødt af mor, og dagen endte godt.

Det var meget flovt at sidde overfor de to psykologer på OUH, de snakkede til mig som om, at jeg ikke var rigtig klog. Derfor følte jeg, at de regnede mig for sindssyg. Jeg sagde dem imod og udtrykte virkelig, at jeg ikke gad være der og slet ikke med den måde, at de snakkede til mig. Jeg var slet ikke villig til samarbejde, jeg egner mig ikke til sådan noget terapi. Det ville jeg heller ikke have gjort, hvis jeg havde været mere rask og klar i hovedet, men det gjorde ikke det hele bedre med den tilstand, som jeg sad i.

Fortsættes… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke sindsyg, ked af det