Populære og ligeglade

Jeg var meget utryg på stranden, da jeg kom hjem, men jeg ville derned. Grunden til at jeg faktisk var en smule bange for at være der var, at der havde været snak imellem pigerne om, at tage fat i mig. Jeg nægtede alligevel at sidde der hjemme, jeg ville finde nye at være sammen med.

Jeg følte mig tryggere i de andres selvskab, der var ingen af pigerne, som ville gøre mig noget der, tænkte jeg. Den måde pigegruppen kiggede på mig på, var meget ubehagelig. Dem som jeg lå sammen med kunne se hvordan, at de kiggede, og de snakkede om det. De havde kunnet mærke, at der var noget galt. De vidste kun, at vi var uvenner ikke hvor meget. De syntes det var ret så krænkende, at have pigernes øjne mod os hele tiden. Jeg forsøgte i starten, at komme hen til pigerne, men da jeg stod og sagde hej fik jeg intet svar. På et tidspunkt lagde jeg mig også hos nogle dem, men det kom der intet godt ud af. Selv drengene de lå sammen med, ville ikke engang snakke med mig. Alligevel tog jeg ned på stranden næsten hver dag resten af sommeren med oprejst ryg. Jeg var hverken psykisk eller fysik ret stor længere, derfor var det ikke rart at skulle stille mig op på stranden imod dem. Da de hårde piger, som havde været meget aktive i chatten kom, måtte jeg gå min vej, det kunne jeg se var mest fornuftigt.  Jeg snakkede også med den ene tvillingsøster Sofia, som påstod, at hun gerne ville have hjulpet mig, men jeg skulle have spurgt pænt. Hun var sur over, at jeg ikke ville ud med hvor, jeg havde billederne fra. Hun lovede mig dog, at hun ville forsøge at få mig med i fællesskabet igen. Hende og hendes søster var meget populære, og de havde chancen for at hjælpe mig, hvis de ville have gjort det.

Fortsættes…