En for lille by
De spurgte meget ind til mobningen, og de prøvede at virke forstående, når de snakkede med mig. Jeg ved ikke om alle pigerne virkelig var forstående. Flere af dem havde meget gode veninder, som var med i AK pige gruppen. Der gik ikke mange dage før, at jeg hørte dem sidde og snakke om dem, som deres veninder. Det var en mærkelig fornemmelse. Hvis de kendte dem, kendte de også min historie fra andre sider tænkte jeg. Jeg prøvede alligevel, at ligge det bag mig. Jeg ville gerne være veninder med pigerne fra min nye klasse.
18/8 ? 2013
Kære dagbog
Mit humør er stadig nede. Jeg er så ked af det, og jeg gør mor ked af det. Hun gav mig et armbånd i dag som tegn på, at jeg kæmpede flot. Hun sagde jeg skulle love ikke at sige til mig selv, at der var noget galt med mig. Armbåndet skal vise hvor stærk jeg er og har været. Er virkelig glad for det. Jeg håber ikke det hele er for hårdt for hende, jeg elsker hende jo. Uden hende havde jeg ikke stået her nu. Er også ked af at skulle indrømme for hende, at pigerne på min nye skole ikke henvender sig så meget. De er søde, og jeg har det fint nok i klassen, men jeg savner en veninde. Heldigvis er Marie og mig rigtig gode veninder.
Fortsættes…
Ingen kommentarer endnu