Helst glemme problemerne

27/8 ? 2013

Kære dagbog

Jeg var på sygehuset, og det gik fint. Jeg skal have en ny diætist igen, og det gider jeg bare ikke. Jeg var til dans samme dag i Odense, så det passede fint. Vi nåede lige at gå på cafe først mig, mor og far.

Til noget helt andet, er jeg faktisk lige gået fra skole. Pigerne fra min nye klasse snakker slet ikke til mig. Jeg har siddet alene hele dagen. Alle dage har jeg gået med dem og forsøgt at snakke med dem uden held, i dag ville jeg se, om de kom til mig. Jeg er ked af at indrømme det, men jeg skulle have taget et skole, som ikke lå i byen.

Det er utrolig træls at skulle skifte behandler, når man endelig har tillid til en. Jeg var lige ved at miste modet, men heldigvis var den næste også sød. Det er bare svært, når du har åbnet dig for en om noget så personligt, skal gøre det gang på gang igen. Det var nemlig ikke sidste gang, at jeg kom ud for det. Gennem mit sygdomsforløb nåede jeg kun at få tillid til to, og jeg havde så mange, at jeg ikke har tal på det.  For mig var det en personlig  ting med min sygdom. Jeg havde ikke lyst til at sidde og snakke om det med en masse forskellige, hvilket jeg heller ikke har i dag. Selvom jeg kom til to, som jeg følte mig tryg ved, fortalte jeg dem ikke alt. Jeg var flov over min egen situation, jeg ville helst glemme, at jeg havde problemer.

Fortsættes…