En kultur med selvskade

GODAG RISIKO SAMFUND!

Ja det er ikke kun de sociale medier, som skaber det, selvom de er med til det. Det er ikke kun forestillingen om “Det Perfekte Menneske”, som kan føre til selvskade. Jeg blev ikke spiseforstyrret af at se en tynd model på nettet, jeg blev det fordi, at nogle tog min livslyst. Så mobning skaber også et Risiko Samfund. Mobning er blevet en kultur og jeg tror faktisk ikke, at der er en skole, som er mobbefri. Fordi folk er ikke bevidste om, hvad der er mobning. “Vi mobber dig ikke, vi holder dig bare uden for”, sådan en besked modtog jeg i året 2012, hvor mit helvede startede. Udelukkelse er i den grad en del af mobning. Måske har du oplevet nogen i din skolegang, som altid var alene og fravalgt fra det sociale? Der er ikke mange som kan sige, at de ikke har set en sådan person.

I går har jeg endnu engang formidlet mine oplevelser til en journalist. Nok er han ikke færdiguddannet, men jeg synes han er hammer dygtig. Derfor kalder jeg ham altså journalist. Det er fandme hårdt at fortælle om sine oplevelser igen og igen, men det hjælper også. Jeg har ikke fungeret med en eller anden psykolog, det har jeg slet ikke hoved til. Det kan være godt for nogle, men det gør mig altså sindsyg. Jeg har jo så bare snakket om tingene på en anden måde. Men nok om det lige nu!

Jeg har dannet mig et overblik de seneste år, og jeg har lært at forstå mennesker. Og det er så pisse nemt at se, når nogle er udelukket eller mobbet. Og det der skal til for at bryde den kultur er samarbejdsvillige forældre og børn/voksne. Lærere skal der selvfølgelig også til. Og så skal folk bare generelt tage sig sammen og lade rollen som hofdame ligge. Kort sagt får man intet ud af, at ødelægge andre mennesker. Og helt ærligt, har man lyst til at være skyld i en andens selvskade. Forældre er bange for, at deres børn knækker i et Risiko Samfund. For at sikre sig deres børns trivsel, må de hjælpe til, at andre trives. Man kan aldrig vide sig sikker på fremtiden. Jeg havde mange venner, og jeg endte med at tabe det hele trods, at mine forældre var meget imod, at andre ikke skulle behandles dårligt. Det var måske derfor, at jeg blev offer, fordi jeg ikke ville behandle andre dårligt eller være hofdame.

Men vi skal allesammen bekæmpe selvskade og mobning, og først skal vi vide, at de to ting hænger sammen. Så hvis man kender en, som ender i selvskade, skal man overveje omstændighederne nøje. Selvskade kommer nemlig tit ikke bare uden grund. Der kan være mange årsager, og de skal undersøges. Men mennesker som trives i en god social omgangkreds, har tit mindre risiko for at ende, som en af ofrene for samfundet. Vi er allesammen brikker i et stort puslespil af et samfund, og vi skal hver især finde vores plads. Vi er alle specielle, og der skal være plads til hver og en.

Jeg oplever stadig på egen krop, at jeg er en af de brikker i samfundet, som der ikke er blevet sat på plads. Jeg blev placeret et forkert sted, stemplet som en person, jeg ikke var. Jeg var ikke stille, asocial eller tilbageholden, men andre tvang mig ind i rollen. Der blev ikke taget hånd om min situation i tide, og man kan diskutere, hvis skyld det er, det finder jeg aldrig ud af. I mit næste indlæg vil jeg argumentere for, hvem jeg tror var skyld i min situation og andre mobberofres lignende situationer.