Et livslangt projekt

Det er januar og ingen hemmelighed at mange af os er begyndt på et nytårsfortsæt om at blive sundere på den ene eller den anden måde. Men sundhed er ikke noget du kan træne dig til, sulte dig til, faste dig til, eller presse dig til. Måske er det i nogen grad, men det er langt fra de eneste måder at blive sund på. Der er selvfølgelig noget om snakken, når man vejer 50 kg for meget eller 20 for lidt, men man skal stadig være med psykisk i en udvikling.

Sundhed er nemlig ikke kun den perfekte BMI eller den trænede krop. Sundheden skal også komme inde fra. Det sted, hvor man først kan opdage hvor sundt et menneske er, er ansigtets udstråling. Dernæst kommer vi til glæden og lykken. Fordi hvis du ikke er lykkelig, så er du ikke sund. Man har ikke godt af at gå rundt og have et dårligt humør, det kan være lige så usundt som at være overvægtig. Og glæden er heller ikke noget, man bare lige finder. Så hvorfor ikke lave et nytårsfortsæt om at blive gladere? Du må gerne dyrke motion og spise sundt, men du skal huske på, at det ikke kun er det fysiske, som man skal arbejde med, når man vil være sund.

Jeg er blevet mobbet gennem mange år af min skoletid. Jeg kunne ikke flygte, mobningen fulgte med mig helt til Gymnasiet. Jeg blev syg af anoreksi på grund af mobningen. Det hele blev ikke nemmere, da et forældrepar valgte at bakke op om mobningen. Det hele endte ud i en længere periode med chikane mod mig og min familie. I dag går jeg på HF i Faaborg, og jeg har det rigtig godt. Jeg blogger fordi, at jeg håber på, at mine erfaringer kan bruges af andre. 

Der var engang, hvor jeg var meget undervægtig. Jeg var ikke glad, og det blev jeg ikke før, at jeg havde taget nogle ekstra kilo på. Da jeg nåede på en nogenlunde normalvægt, var jeg heller ikke glad. Jeg holdt vægten trods, at jeg følte mig forkert. Efter mange indre og ydre kampe lærte jeg, at jeg skulle acceptere mig selv. Og i dette øjeblik, der blev jeg gladere. Og glæden kom mere og mere tilbage til mig. I dag føler jeg mig næsten hel. Det kan godt være, at jeg ikke har ekstra kilo på sidebenene, og folk mener, at jeg sagtens kan sige sådan noget. Men jeg ved, hvad det vil sige at være psykisk dårlig. Og det er ikke værd at leve et så trist liv.

Jeg vil konkludere ud fra mine egne oplevelser, at glæden er den vigtigste egenskab. Og vi kan blive så meget gladere af at acceptere os selv. Man kan gå hen og blive utrolig deprimeret, hvis det vigtigste for én er en bestemt livsstil eller et bestemt udseende. Vi er ikke ens, og vi er hver især noget særligt.

Hvis du ikke har brug for at blive sundere og faktisk er en normalvægtig sund og rask person, så lad være med at lave om på dig selv. At blive på en bestemt vægt eller holde en bestemt form kan hurtigt blive et livslangt projekt. Er det virkelig besværlighederne værd?