Nyt liv blomstrer

Jeg valgte at blogge om mobning, fordi jeg ville bryde stilheden omkring mobning. Derudover ville jeg ikke undertrykkes længere, jeg ville også have lov til at sige noget. Og så kan man diskutere, om jeg fik flere problemer af at blogge om mine oplevelser. Det mener jeg dog ikke selv. Hvis jeg ikke havde udtalt mig, havde jeg bare ikke fået lov at beskrive forløbet. Så var det igen andre, der talte for mig og bestemte hvem, jeg var. Og jeg ville have magten over mig selv tilbage. Min største grund til, at jeg begyndte at blogge var, at jeg måske ville kunne hjælpe andre. Bloggen har givet mig kontrollen over mig som person tilbage, og vigtigst af alt trofaste læsere, som støtter mig.

Jeg blev mobbet gennem mange år af min skolegang både af forældre og elever. Jeg blev syg af anoreksi og følte, jeg havde mistet mig selv. I dag blogger jeg om mine oplevelser og min kamp tilbage til livet.

Hvis man har været mobbeoffer, vil man helt sikkert være præget af sine oplevelser. Og hvordan ender man så? Det vælger man inderst inde selv, når der er kommet ro over mobningen.

Et offer kan gå fra den glade, åbne og humoristiske person til den stille. Og det er svært at bryde denne rolle, fordi på en måde er man kronisk undertrygt. Man kan ikke slippe frygten for at blive mobbet eller latterliggjort. Selvtilliden er tit helt forsvundet og svær at genvinde. Derfor kan dette føre til, at man endnu engang ender som mobbeoffer eller som den asociale. I en sådan situation kan man blive ensom og deprimeret. Man er fanget i rollen som  “offer”.

Desværre er der mobbeofre, som selv bliver til en mobber. Jeg kan ikke svare på hvorfor. På en eller anden måde, er man ikke kommet sig måske. Det kan være at frygten for selv at være offer igen ligger bagved.

Nogle bliver syge og kommer aldrig tilbage til livet igen på grund af mobning. Mobning kan føre til selvmordstanker, angst, depression og spiseforstyrrelser.

Jeg vil opfordre folk til at bryde tavsheden som mig. Ikke kun for andres, men også for ens egen skyld. Og hvis man føler man har tabt alt, hvorfor så ikke gøre en forskel? Det var sådan jeg havde det. Jeg kunne se, min situation ikke kunne forværres, jeg havde ikke meget håb. Så tænkte jeg, at det var tiden at vise verden, det som ikke tales om. Og nu står jeg her og føler min blog, som en sejr. Jeg er ikke længere flov. Jeg ville ikke være hende, der bukkede under for mobning. Jeg ønskede at være hende, der sagde fra.

Men der er ikke nogle der siger, at man skal dele sine oplevelser for at komme videre. Du kan sagtens få en ny god start, selvom du er blevet mobbet uden at du skal udstille dig selv. Det kræver bare at du husker på, at det ikke er dig, der er noget galt med, når andre mobber.