Du skal slette det nu…

Jeg var bange for, at det aldrig ville stoppe, og jeg var bange for, hvad det hele endte med. 

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg har modtaget ubehageligheder på skrift, men ubehagelighederne, jeg modtog på skrift skræmmer mig stadig. Jeg gemte det hele, det er vigtigt, hvis man føler sig utryg, så har man noget at gå videre med. Men helt ærligt, så ønskede hverken mig eller min familie mere ballade. Vi kontaktede ikke politiet fordi, vi blev chikaneret. Det har jeg gået og tænkt over, fordi jeg kender en, som selv har været udsat for stalking. I starten kunne jeg ikke forstå, hun ikke meldte det.  Hvis jeg ser tilbage var det vigtigste for mig dengang, da alt så sort ud at få det bedre. Der er i en voldsom situation ikke altid kræfter til handling.

Men det har skræmt mig meget at modtage chikane via beskeder. Man mangler ansigtsudtrykket på personen, der skriver til én. Man ved ikke hvornår, det udvikler sig til mere end en besked, når man modtager trusler. Derfor gjorde jeg også mange overvejelser, da jeg pludselig modtog beskeder på nedenstående indlæg (link under foto) . Det var første gang, jeg i lang tid blev kontaktet af de voksne mennesker. Jeg vidste ikke om vejen frem ville være at lukke bloggen, men jeg havde taget min beslutning om, ikke at lukke den. I dag er jeg glad for, jeg kunne stå igennem både beskeder og opringninger, da jeg startede på Bloggers Point. Det var min måde at tage kontrollen over mig selv tilbage.

Hvis jeg kigger tilbage på alle de ubehagelige henvendelser i dag, får jeg ondt i maven. Det er ikke  rart at læse, men der er noget, som rører mig mest. Det er de lange beskeder, jeg fik fra 2 voksne mennesker. Disse beskeder kan stadig skræmme mig, ligesom den ubehag der kommer til mig, når jeg ser dem.