Trunte sladder

Faaborgs Mobbetrunter


Pludselig modtog jeg beskeder på Facebook, screenshots. Jeg blev bagtalt på en rigtig grim måde, af dem som ellers skulle have været mine veninder. De havde en chat med omkring 20 medlemmer, som hed ?Faaborgs mobbetrunter?. Navnet blev senere ændret til ?AK pigerne?, da de blev bange for, at man kunne se deres chat. Der var også nogle med, som jeg aldrig havde snakket med. Jeg skrev i min Facebook status, at det var latterligt med en lukket pigegruppe. Derefter fortsatte jeg med at modtage anonyme beskeder med billederne fra chatten, som gik helt amok. Pigerne skrev rigtig ondt om mig, og en masse med, at jeg ikke kunne være med. Louise var en af de mest aktive i samtalen, og jeg endte med at skrive til hende, at hun ikke kunne være det bekendt og skrive så meget dårligt om mig. Et søskendepar skrev hver især en lang besked til mig kort efter. Der var ikke noget brugbart i deres lange smøre, og jeg havde mest lyst til bare at slukke telefonen. Problemet var bare, at beskederne ville være der, når jeg så tændte igen. Jeg vidste slet ikke, at de havde været med i noget af det her før, jeg modtog deres beskeder. For at stoppe det hele lagde far et billede på Louises Facebook fra chatten.
Hvis det ikke havde været for en bestemt pige, havde jeg aldrig set de beskeder. Jeg ved ikke, om jeg skal være taknemmelig. Jeg havde jo ikke lyst til at være sammen med mennesker, der syntes så dårligt om mig. Alligevel ville det nok have været bedre, at jeg havde været uvidende. Jeg valgte på det tidspunkt ikke engang at fortælle mine forældre hvem, der gav mig oplysningerne om gruppechatten.

Fortsættes…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trunte sladder