Forældre der overvåger

Jeg er et nyt menneske

 

Man kan sagtens nå dertil, hvor man ikke ønsker et andet liv. Jeg har lært at se bort fra mine fjender og nyde livet, som det er nu.

I fredags var jeg til fest på Gymnasiet, som jeg tideligere stoppede på. Det var en rigtig god aften, og jeg havde ikke problemer med mine mobbere. Det er første gang til en Gymnasiefest, hvor jeg har været tilpas. Jeg kan også mærke på mig selv, at jeg har fået det hele på afstand. Det giver ikke den samme ubehag at træde ind på Gymnasiet som før. Jeg blev taget rigtig godt imod af dem, som jeg har savnet, og det var vigtigt for mig. Der er desværre gået rigtig lang tid, hvor jeg ikke har haft så meget kontakt med dem, som jeg snakkede rigtig godt med.  Så synes jeg, at det er super rart med dem, som kommer og siger, de følger med her på bloggen.

Det eneste, som jeg virkelig bemærkede var nogle forældre til mine tideligere veninder. Dem kan jeg kun grine af, de gør mig jo ikke noget. Der stod to damer og bagtalte mig så åbentlyst, jeg kunne bare mærke deres øjne i nakken. Så kan jeg bedre forstå, at deres piger er så barnlige. Ellers så jeg faktisk ikke til dem, som jeg frygter et møde med, så jeg kunne feste i fred. For mig gør min nye vennekreds, at jeg ikke ønsker at være med der, hvor jeg engang kunne være. Hvis man fokuserer på det gode, kan man lære at gemme det dårlige væk.

Men av jeg fik ondt i mine nyopererede hofter. Jeg kan begynde at kende mig selv igen, når jeg har for travlt til at passe på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forældre der overvåger