Jeg vandt, men jeg mistede

Kampen ødelagde oplevelsen

Jeg tror virkelig min krop har kæmpet, fordi min mor fik ikke andet i mig den dag end sukkerfri cola. Hun havde haft en masse mad med, men jeg ville ikke have noget af det. Jeg kunne i denne tid leve af en bolle om dagen. Jeg har flere gange snakket med hende, hvor hun siger, at hun ikke forstår, hvordan jeg kunne danse så mange timer.

Konkurrencen varede næsten en hel dag. Min mor sad hele tiden med frygt for, at jeg faldt om på dansegulvet. Hun havde ikke kunnet stoppe mig i at deltage i konkurrencen, jeg ville med. Hun havde heller ikke lyst til at ødelægge det for mig, jeg elskede jo at danse mere end noget andet. Derudover var det at danse min eneste glæde på dette tidspunkt. Efter jeg havde vundet, blev alt værre i skolen. Der var rigtig mange, som blev misundelige på mig fra pigegruppen, da de også dansede. Der var ikke andre end mig, som havde vundet guld, og det var ikke alle, som kunne unde mig det. Når jeg læser mig dagbogs indlæg fra denne dag, kan jeg se hvor skidt, at jeg havde det. Jeg skrev ikke ret meget i indlægget, og det er mærkeligt. Jeg ville normalt have skrevet en masse om dagen, hvis jeg ikke havde været så afkræftet. Det skulle have været en stor dag for mig, men kampen for at holde mig oprejst ødelagde det. Jeg kan ikke huske, om jeg blev oprigtigt glad eller følelsen af at stå på vinderpladsen. Jeg tænker nu på, om jeg overhovedet nåede at opfatte hvad der skete, eller om mine tanker var andre steder.

Fortsættes… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vandt, men jeg mistede