De ødelagde mig

For snart 5 år siden, gik jeg med mine forældre op på Toftegaarsskolen. Jeg skulle flytte skole. Jeg husker tydeligt den ubehag, som jeg havde ved at gå en på skolen, selvom jeg bare skulle til samtale. Jeg ville ønske, at der ikke havde været nogle på skolen.

Sommeren var ovre, jeg havde brugt den på at komme mig lidt ekstra. Jeg var stadig meget tynd og ikke rask, jeg var heller ikke glad. Folk gloede på mig og mine forældre, og der var ingen, som sagde noget til mig. Langt fra behagelige blikke fulgte os hele vejen til kontoret. Gangen til kontoret føltes længere væk fra indgangen end nogensinde, og selv mine forældre følte ubehaget i at gå igennem afdelingen. Det var tydeligt, at jeg ikke var velkommen.

Desværre ventede jeg mig ikke nogen nem tid selvom, at jeg flyttede skole. Mobningen fulgte med mig. Læs min blog om min kamp tilbage til livet efter sygdom og mobning.

I går fandt jeg ud af hvor meget at mobningen, egentlig ødelagde mig. Jeg gik en tur om aftenen og op på min gamle skole. Det er som sagt snart 5 år siden, at jeg måtte forlade skolen meget syg og som offer. Alligevel følte jeg en sådan ubehag, da jeg stod på skolen. Jeg havde på ingen måde lyst til at være der, jeg ville bare gerne hjem. Det var den samme følelse, som jeg havde dengang.