En uhyggelig sandhed

Jeg havde udelukkende kigget ned i gulvet for ikke at møde deres blikke.

?AK pigerne? var nu kendte som en gruppe i Faaborg.

Mandag aften efter vores samtale ringede de to søstre Freja og Sofias mor Erna. Louise havde sagt til Freja, at mig og mine forældre havde sagt en masse ondt om hende under samtalen med klasselæren. Vi havde ikke nævnt Freja overhovedet. Vi havde kun snakket om min fremtid med hensyn til skole. Erna var kørt helt op og troede ikke på det. Bagefter ville hun så have mor til at indrømme, at hendes piger ikke havde været med i mobningen overhovedet. Mor sagde, at det kunne hun ikke sige fordi, hun vidste ikke helt, hvad der præcist var foregået. Erna blev meget vred.

Så blev der sendt beskeder til os på mail fra forældreparret. Far svarede pænt, men der kom flere og flere mails, og de blev værre og værre. Erna og Knud  (pigernes forældre) blev ved med at køre på os. Jeg måtte ikke se beskederne, som de sendte. Mor og far synes det var for slemt, det de skrev. Der blev kørt personligt på vores familie, og mine forældre sad og vidste ikke, hvad de skulle gøre. De begyndte at true min far og beskylde os for en masse. Mine forældre fik pludselig endnu mere forståelse for, hvad jeg havde været igennem end nogensinde før. Knud  og Erna beskrev alle mulige hændelser, hvor pigerne ikke havde været søde mod mig. De havde endda været med til at råde pigerne til, hvordan de skulle opføre sig overfor mig. Derudover vidste de lige hvem, som jeg havde været sammen med på stranden hele sommeren.

Fortsættes…