At håndtere voldsomme følelser

Nu er vi nået weekenden igen. Jeg har ikke været så meget i skole i den her uge, men jeg føler stadig, at den er tiltrængt. Min far kommer hjem i aften efter to uger på vandet. Nu går vi en vinter i møde, og jeg tror ikke, at han skal så meget mere i år. Jeg er ved at komme mig over, de ubehagelige mails, som jeg modtog. Jeg må indrømme, at jeg er målløs. Hvordan kan voksne mennesker være så modbydelige? Undskyld men jeg forsøger faktisk at nå ud  til nogle mennesker. Jeg må sige, at jeg er faktisk vred. Jeg ved, at jeg har nogle læsere, som har det svært. Mit ønske er, at må ud til dem, og det er svært, når man hele tiden for huk for det. Hvis folk ikke kan tåle at læse bloggen, så må de lade være. Jeg synes det er enormt respektløst at blokere for mine muligheder for at nå ud til folk, som faktisk gør brug af bloggen.

Mit humør er svingende, jeg er for det meste glad. Jeg får et par nedture, men jeg har det altså rigtig godt. Jeg har fundet min egen måde at takle forskellige situationer på. Somme tider når jeg pludselig får følelsen af tristhed, håbløshed eller magtesløshed, ved jeg hvad der hjælper. Jeg har lært en masse om mig selv de seneste år, og jeg har lært at tackle svære situationer selv, selvom det har taget laaaang tid. Pludselig synes jeg, at jeg er nået til det punkt, hvor jeg kan håndtere de fleste følelser, som kommer. Når man har været ude for specielle oplevelser, kommer der nogle følger, som ikke alle forstår. Det  kan eksempelvis være, at man pludselig bare bliver ked af det, og det kan ske på de mærkeligste tidspunkter. Nogle gange kan man komme direkte fra glæden og over i tristheden uden grund. Og sådan noget er svært at forklare andre, som ikke selv kender den følelse. Men når jeg oplever, at der er stærke følelser på vej, forsøger jeg i dag at undvige.

Jeg er blevet mobbet i skolen. Så meget, at jeg skiftede skole. Jeg oplevede dog at mobningen fulgte med. Jeg endte med at udvikle anoreksi.
Jeg har startet en blog for at fortælle om, hvordan det er at være mobbeoffer og blive alvorlig syg. Jeg fortæller om min nuværende kamp i dag. Derudover nævner jeg noget om, hvordan mobning egentlig foregår. 
Foto: Alex Tran

Det kan hjælpe mig utrolig meget at begynde at beskæftige mig med noget, jeg kan lide. Hvis følelsen af ensomhed kommer, sørger jeg for at være sammen med familien. Og hvis følelsen af vrede eller irritation kommer, så går jeg for mig selv. Men noget, som har hjulpet mig med at finde mig selv, er min lille hund. Det lyder måske skørt, men sådan er det. Og det er ikke sikkert, at det bare er løsningen for alle at få en hund, men det var det for mig. Fordi jeg blev tvunget til at ligge mine behov til sidde og tage mig af en. Og pludselig var der noget at tage sig af og en ven for livet. Men det  kan være alt muligt andet, man kan bruge til at koble af med. Måske er det nok at begynde af skrive dagbog eller strikke?

Men nogle gange er det stadig ikke muligt for mig at springe nedturene over. Det kan være, jeg kommer lettere over dem, men det tager tid, før de forsvinder,når de gør. Men ihvertfald er der håb forude ligeså snart, at der tages et skridt i den rigtige retning. Om du er for tyk, for tynd, alkoholiker, deprimeret og så videre, så kan du altid tage kampen for dit eget liv op. Selvom at det første skridt er langt fra målet, er det ikke umuligt at komme i mål. Den eneste vej frem, det er dig selv.