Nyopereret

Kan man få det godt igen?

Kan alt blive normalt igen? Kan jeg få det godt igen? Får jeg livslysten tilbage?

Det var store spørgsmål, jeg gik rundt med midt i, at jeg blev mobbet og deraf fik anoreksi. Bagefter mine oplevelser, og da jeg blev mere rask, stod jeg stadig med de store spørgsmål. Jeg stod tilbage med en følelse af, at jeg aldrig ville blive hel igen.

I dag har jeg det faktisk rigtig godt, når jeg tænker over det. Jeg har fået et nyt liv, og jeg er glad, som det er nu. Dog er der stadig tider, hvor de dårlige minder kan slå mig ud af den. Mobningen og sygdommen kan ikke slettes, det er kommet til mig, og det kan ikke laves om, så må man jo forsøge at leve med, det der skete dengang. Og hvis man accepterer det, så kan man komme videre, men det tager tid. Min hverdag har ændret sig brat siden mobningen startede, og jeg er blevet en helt anden person. Jeg har skulle lære den nye mig at kende, og det har været hårdt, fordi jeg anede ikke hvem, der stod i spejlet om morgenen.

Det er en lang og sej kamp man går imøde, når man skal blive et helt menneske på ny. Og det tror jeg gælder flere situationer, hvor man har været tvunget ud i en svær tid. Man skal huske på, at det kan godt lade sig gøre at få et liv igen. Og det bliver måske aldrig det samme, men hvem siger, at det ikke kan blive godt? Her hvor jeg er nu, ønsker jeg jo ikke at ændre.

Om alt kan blive normalt igen, det er ikke sikkert. Men hvad er normalt? Jeg har fået nogle ting med mig efter mine oplevelser, som jeg ville ønske ikke fulgte med, men det kan ikke altid laves om. Og vi allesammen har vel i bund og grund vores dårlige vaner og vores at slås med. Eksempelvis hvis man har fået et traume, og man ikke længere kan holde til lignende situationer, så må man leve med at undgå dem. Nogle gange er det bedre at acceptere en tilstand end at tage kampen op mod den. Måske man har det godt nok, som tingene er. Det er bare vigtigt, at man selv føler sig tryg og tilpas.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyopereret