Aldrig som før

Uden modgang ville vi ikke kunne definere medgang!

Når man kommer ud for en hændelse, som påvirker en så meget at man kommer i krise, reagerer man i starten ofte med chok. Man kan bryde ud i gråd eller gå forvirret og formålsløst omkring, eller man kan trække sig ind i sig selv. Netop fordi, man måske ikke længere har følelsen af at kende sig selv .
Man føler sig trist og magtesløs, og man har svært ved at overskue situationen. Man kan også få problemer med at sove og med at koncentrere sig. I det hele taget bliver hverdagen fyldt med en masse forhindringer.

Det tager tid at finde sig selv efter voldsomme hændelser. Det gælder både helt fra soldater og politifolk til mobbeofre og spiseforstyrrede. Når man så får det bedre, har man tit en tendens til at søge det, som var engang. Sandheden er bare, at det bliver aldrig det samme som før oplevelserne eller hændelsen.
Vi skal lære at bruge det til noget i stedet for at gøre det til et problem. Den dag i dag, vil jeg ikke bytte det, som jeg har nu med noget andet. Alligevel har jeg virkelig kæmpet med at forstå, at jeg ikke kan vende tilbage til mit gamle liv.