Tryghed på hospitalet

At skære i folk for sjov

Det har været nogle hårde dage, det må jeg sige. Heldigvis har en masse besøg opvejet humøret lidt. Det har været svært med kvalmen og svimmelheden, men den fortager sig. Min krop er jo også vant til en god omgang kost og træning, det skal den lige vende sig til at undvære nu. Men jeg kæmper for at få mig selv til at indse, at jeg godt må spise selvom, jeg ligger her. Jeg bad om vejledning på sygehuset, og de har givet mig et noget skrabet mål, når vi snakker kost. Nu spiser jeg bare for første gang i mange år efter, hvornår jeg er sulten. Der har ikke været overskud til andet, men det har jeg så lært noget af.

Måske bliver det hele  nemmere fremover, og så ved jeg hvordan, jeg skal gribe det an til næste operation. Fordi jeg skal ikke længere bekymre mig om, at jeg bliver fed, det gør jeg ikke. Jeg så hurtigt hvordan jeg tabte mig bare af at ligge to dage, det går hurtigt, når man ikke kan spise. Men hvis det her havde været, da jeg var meget anoretisk, så havde jeg fået problemer.

Jeg har modtaget min nye journal fra Århus sygehus, og jeg er så glad for den. Den tyder på, at jeg fik ret i min sag i forhold til kirurgen i Odense, som ikke kunne sit værk. Og jeg synes, det er grotesk, at man bare kan skære i folk uden at vide, hvad man laver. Billedet her er et uddrag fra mit  journalblad i Århus

Skærmbillede 2016-12-18 kl. 19.18.23Så jeg ser kun fremad nu, og jeg glæder mig til næste operation. Jeg håber på, at den kirurg, som havde fat i mig første gang ikke har formået at lave andet lort i min venstre hofte, det vil tiden vise. Men vores system er ikke dygtigt nok, og det er ikke alle specialister, som ved, hvad de egentlig laver. Det synes jeg er meget skræmmende.

IMG_0098

Hun passer på sin syge mor. Jeg er blevet mobbet gennem mange år, og det førte til at jeg fik anoreksi. Mig og min familie blev udsat for chikane i flere år. Jeg har også kæmpet med mine hofter, som startede som en danseskade, der endte ud i to mislykkede operationer.Bloggen omhandler min nuværende hverdag, min kamp og mine erfaringer efter mine oplevelser. Hvis andre kan bruge mine pinsler til noget, har der været en mening med dem.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller undre dig over noget, så smid gerne en kommentar.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tryghed på hospitalet