Det løber mig koldt ned af ryggen, når jeg møder manden i byen den dag i dag.&nb
Se næste indlæg >
En gemt styrke
Christine Levin
Jeg er blevet mobbet og det gjorde, at jeg udviklede anoreksi. I dag har jeg kæmpet mig tilbage til livet. Bloggen handler om min kamp og mine oplevelser.
Mange siger, at et mobbeoffer tit forbliver i sin offerolle. Det er der også rigtig mange, som gør. Det mønster skal nedbrydes, der er bare et problem. Det er, at rigtig mange tit fjerner sig fra folk, som har været offer uden grund. Hvorfor man vælger at gøre det, det forstår jeg ikke. Måske er mange bange for mobningen eller, hvad andre vil sige.
De stærkeste er dem, som ikke er bange for andres mening. De stærkeste er dem, som danner deres mening selv. Dem som ikke bedømmer andre ud fra andres udtalelser… Tit er det desværre på grund af omgivelserne, at et offer er fastlåst i en offerolle. Måske bliver man straffet, når man alene siger fra over for de smarte. Jeg kan bare ikke se hvorfor, man så ikke går sammen om at sige fra? Hvis flertallet ikke ønsker mobning, så er det i sidste ende det største fælleskab.
Hvis du har været offer skal du huske på, at det er dig, som i sidste ende kan blive den stærkeste. At komme på benene igen fremkalder en styrke, som man normalt ikke ville skulle bruge. Og den styrke forsvinder aldrig igen.
Jeg har selv været udsat for mobningen, stort set igennem hele min barndom. Det var ikke før jeg gik ud af folkeskolen, jeg begyndte at få venner; og selv efter det fortsatte det. Det du nævner i indlægget, med at flertallet kan skabe et fællesskab og sige fra, ville uden tvivl være den ideelle verden. Min umiddelbare opfattelse er dog, at grunden til folk ikke bare siger fra, er fordi de gerne vil være de “smarte”, som du kalder dem.
Men vil give dig fuldstændig ret i den styrke, det kan udvikle sig til. Jeg har altid haft en følelse af, det får en til at forstå/se verden på en anden og dybere måde. Man lærer virkelig aldrig at give op 🙂