Han luer på mig

Det løber mig koldt ned af ryggen, når jeg møder manden i byen den dag i dag. 

Efterhånden, som jeg har fået det bedre, er der gået noget op for mig. De mange breve mine forældre i sin tid modtog, da jeg blev mobbet. De indeholder mere, end jeg troede. Ikke nok med, at jeg er blevet mobbet, jeg er faktisk blevet luret på. Hvert eneste brev indeholder informationer om mig på skolen, stranden og i byen. Informationer, mine forældre ikke engang havde.  Informationer, som en mandlig forælder ikke burde have, om en ung pige fra byen.

Han kendte alle mine veninder gennem skoleårene. Sætningen der går igen og igen, når jeg tænker på det er;

“Jeg undrede mig over på stranden at christine kom oppe fra skoven og gik i vandet, hun lå sammen med…”

Det er ulækkert at tænke på. Jeg var kun lige på vej i 9.klasse.

Min facebook profil var nøje gennemlæst også, da han kunne beskrive alle mine seneste opslag. Jeg er ret sikker på, at der var mere i sagen en bare en hidsig far. Desuden undrede det mig også, at han kendte til alle de sociale pigegrupper der var på Facebook mellem pigerne i min årgang.

 Desværre findes der voksne ustabile mennesker, som man ikke gennemskuer til hverdag.  Skal det være farligt at være ung pige blandt årgangens forældre?