Fri af mit helvede

Jeg er træt, udmattet, færdig, ked af det og lykkelig. Sådan har jeg det her min første dag i læseferien. Nu er skolen afsluttet og dermed også det værste kapitel i mit liv. De sidste 2 år har givet mig en masse, og jeg er blevet glad igen. Det er bare først nu, at jeg er lettet, fordi jeg kan forlade det miljø, der ødelagde mig.

Men hvorfor skulle det være sådan? Det finder jeg aldrig ud af. Jeg går fra min skolegang meget stærkere end nogensinde, men med de værste oplevelser. Skolegangen skal man kæmpe sig igennem med skolearbejde, man skal ikke kæmpe sig igennem den med mobning. Når jeg får tåre i øjnene over at få hue på, er det ikke kun på grund af lykken, det bunder i, at jeg er fri. Og ikke fri for skolearbejdet udelukkende, fri af “mit helvede“. Det var ikke sikkert, jeg var blevet rask eller kunnet gennemføre skolen. Det vigtigste har været mit helbred, selvom skolen burde have fyldt mest.

Man kan ikke styre om folk bliver syge, men man kan hjælpe med at give folk en god skolegang. Hvis det går galt i folkeskolen, kan det give varige konsekvenser. Jeg ville ønske at folkeskolen tog hånd om problemerne før de tog overhånd. Det arbejde folkeskolen ikke gør bliver elevernes problemer senere hen.