Ingen venner?

Der er noget, der mangler selvom, at jeg har fået det godt igen. Når jeg går forbi de store grupper af venner på stranden, som nyder det sidste af folkeskolen, kan jeg mærke det. Det var det, som jeg ikke prøvede dengang.

Jeg endte som mobbeoffer og blev syg af anoreksi. Læs om mine oplevelser og min kamp tilbage til livet her på bloggen.

Der var en tid, hvor jeg gerne ville i byen, på stranden og til fest. Jeg havde bare ikke nogle, som jeg kunne tage afsted med. Det var ikke fordi, jeg ikke ville have venner, men der var ikke nogle. Når man først er udelukket, er det svært at komme tilbage i et fællesskab. Jeg har altid selv været god til at møde nye mennesker, men venskaber kommer ikke bare på en dag. Og i en lille by som Faaborg, havde der hurtigt skabt sig falske rygter om mig. Derfor var det ikke alle, der overhovedet var interesseret i at lære mig at kende.

Jeg sad og snakkede med en veninde den anden dag, som faktisk havde haft det ligesom mig. Det havde jeg slet ikke forventet, fordi hun er da en fantastisk pige. Der er altså flere, som føler sig ensomme, og det er ikke nødvendigvis fordi, man er underlig. Du kan sagtens være smuk, sød og stadig ensom.

Jeg er glad for de venner, som jeg har nu. Desværre har jeg bare haft en lang periode, hvor jeg missede alt det sjove. Stort set havde jeg kun mig selv. Det vil altid sidde i mig, at jeg føler det var spildt tid.